Kronik: Luther og velfærdssamfundet

Den lutherske etik og velfærdssamfundets ånd

af Kresten Drejergaard, Odense

 

Ovenstående overskrift er med et par ændringer kopieret efter titlen på den tyske sociolog Max Webers bog "Den protestantiske etik og kapitalismens ånd" fra 1920. Det er ikke Jean Calvin, der har opfundet kapitalismen, men der er elementer i den calvinistiske teologi og arbejdsmoral, som har haft betydelig indflydelse på udformningen af den moderne kapitalisme.

 

Det er heller ikke Martin Luther, der har opfundet velfærdssamfundet, men der er elementer i Lu-thers opfattelse af menneske og samfundsliv, som i en sekulariseret kultursituation tilsyneladende har fået et "efterliv" i de idealdannelser, der indgår i den moderne velfærdsstat. I det sekularisere-de samfund har calvinistisk etik befordret kapitalismen, fordi kapitalophobningen i den religiøse sammenhæng blev set som et udtryk for, at man havde Guds bevågenhed. I den sekulariserede sammenhæng bliver den til et mål i sig selv. I Luthers forståelse har mennesket på forhånd Guds bevågenhed og skal derfor ikke gøre sig fortjent til den. Troen på evangeliet gør mennesket til et godt menneske, som med nødvendighed må gøre gode gerninger. I det lutherske tankesæt går ar-bejdsmoralen derfor ud på at gøre noget til gavn og glæde for medmennesket.

 

Begge tankesæt – det calvinske og det lutherske - lever i den aktuelle kultursituation videre som sekulariserede værdier og politiske idealdannelser. En umiddelbar sammenligning mellem det traditionelt calvinistiske Schweiz og det traditionelt lutherske Danmark peger også i den retning.

 

Op til reformationsjubilæet i 2017 bliver der skrevet meget om Luther og Luthersk teologi. Det meste af det bliver skrevet af teologer, hvad der sådan set er ærgerligt, fordi der på den måde bli-ver mindre plads til en Max Webersk overvejelse over den sekulariserede lutherdom.

Men det bliver der på bedste vis rådet bod på nu. Professor ved Syddansk Universitet Jørn Henrik Petersen har netop udgivet en meget veloplagt bog med titlen "Fra Luther til konkurrencestat". Efter mit skøn burde der have været tale om to bøger, fordi Jørn Henrik Petersen det meste af ve-jen rider på to heste. Dels har han en teologisk-filosofisk interesse i at analysere, hvilke værdidan-nelser, der på etikkens område kommer ud af den lutherske reformation, dels har han socialhisto-risk interesse i at følge, hvordan fattigforsorgen udvikler sig fra den sene middelalder til velfærds-samfundet og konkurrencestaten.

 

De to interesser har selvfølgelig en hel del med hinanden at gøre. Den sidstnævnte interesse ligger helt inden for rammerne af Jørn Henrik Petersens normale forskningsområde, som er velfærds-samfundet. Men den førstnævnte interesse sprænger rammerne, for her vover professoren sig re-spektløst ind på det, der sædvanligvis betragtes som teologernes og religionsfilosoffernes gebet. Det er i den sammenhæng, at bogen bliver rigtig interessant og derfor – synes jeg -- havde fortjent en udgivelse for sig selv.

 

Interessen samler sig om Luthers social-etiske skrifter fra årene 1521 til 1525. Det er i de år, bruddet med den katolske kirke bliver en realitet, hvilket betyder, at de tyske fyrstedømmer, som tilsluttede sig reformationen, pludselig befandt sig i en situation uden pavemagt og kejsermagt til at bære det kirkelige og politiske ansvar. I den situation måtte Luther tage stilling til bogstaveligt talt alt muligt. Det gælder forholdet til den verdslige øvrighed, problemerne omkring den spirende kapitalisme, kirkevæsen og skolevæsen, ægteskab og familieforhold, spørgsmålet om legitim krigsførelse og meget andet. Luther tager stilling til det hele på den baggrund, at det af evangeliet frikendte og befriede menneske jo ikke er befriet fra at skulle gøre det rigtige i forhold til med-menneske og samfund. Tværtimod giver troen friheden til i enhver situation at skønne, hvad der er det rigtige. Luther var bestemt ikke nogen betonmoralist. Lige så bramfri han er, når det drejer sig om at udpege ukristeligheder i samfundslivet, lige så forsigtig er han, når det drejer sig om kon-kret at udpege "kærlighedens gerninger". Hvad det angår, må det enkelte menneske selv stå til ansvar over for Gud ved at bruge sin skønsomhed i afgørelsen af, hvad der er det rigtige at gøre i den konkrete situation.

 

Luthers reformatoriske opfattelse af menneske og samfund har sat sit præg i eftertiden, selv om der er nogle forudsætninger, der er skiftet ud – ikke mindst den, at Luther levede i et feudalt sam-fund, mens vi lever i et demokratisk samfund og på den baggrund vil træffe andre afgørelser, end Luther gjorde i sin egen tid. Men der er stadig påfaldende ligheder mellem Luthers tankegang og de idealdannelser, der har skabt velfærdssamfundet. Sekulariseringen er ganske vist kommet imel-lem. Når "skurkagtige skælme" (Luthers udtryk) samvittighedsløst udnytter velfærdsamfundet ved at malke systemet og snyde i skat, så svarer samfundet igen ved at udvikle sig til en konkurrence-stat, der udelukkende interesserer sig for de stærke, der både kan og vil. Resten må sejle deres egen sø.

 

Den sidstnævnte udvikling fra velfærdssamfund til konkurrencestat er ikke i Luthers ånd! - og heller ikke i Jørgen Henrik Petersens!

 

Jørn Henrik Petersen: Fra Luther til konkurrencestaten, Syddansk Universitetsforlag, september 2016, kr. 298.-

 

Kronik i Fyens Stiftstidende, lørdag den 17. september 2016