Foredrag

Honorar efter aftale + transportomkostninger. Honoraret går ubeskåret til Mushemba Foundation, som driver Trinity Skolen i Bukoba, Tanzania. Det er en skole, som hjælper vanskeligt stillede børn til at få en elementær skoleuddannelse. Fonden er stiftet af min kollega pensioneret biskop dr. Samson Mushemba, som i en årrække har været en fremtrædende skikkelse i Det lutherske Verdensforbund.

      I Danmark er vores kontaktpersoner til fonden Lea og Josephat Mushemba, Mågen 18, 6270 Tønder, Danmark.


Tlf.  +4521663799

E-mail: mail@mushembafoundation.org


Se hjemmesiden www.mushembafoundation.org

Foredrag

Hulekirker i Tyrkiet

Midt inde i Tyrkiet i Anatoliens højland ligger provinsen Kappadokien. Landskabet har fået et ejendommeligt udseende, fordi det igennem årtusinder er blevet formet af vulkansk aktivitet. I dette bjerglandskab ligger der i tusindvis af huler, hvoraf nogle hundreder i middelalderen har været i brug som kirker. Nu er de forladte. Men i en del af dem er der velbevarede kalkmalerier, som afspejler den fromhed, der endnu er karakteristisk for den ortodokse kirke.

   I   de senere år har der været en stigende interesse for den ortodokse kirkes billedverden. Netop i Danmark burde vi have en særlig sans for den billedverden, som præger den ortodokse kirkes fromhed og gudstjeneste, for hos os har vi en tilsvarende rig billedverden i vore salmer.

Her er links til to TV-programmer, hver på 15 minutter, som vi har lavet i Tyrkiet i 2010: 

Folk og kirke i Armenien


På baggrund af en rejse rundt i Armenien i foråret 2017 sammen med vores gode ven fra Genève, Janik Skytte Kristensen, som har armensk bagrund, fortæller vi i ord og billeder om sammenhængen mellem folk og kirke i dette særlige land, som til alle sider er omgivet af muslimske samfund.


Læs to avisartikler om Armenien og den armenske kirke af vores guide Maria Guelbekjan -  KLIK HER!

Det fynske sindelag oplevet af en vendelbo

Alle ved, at der er forskelle på Sjælland, Fyn og Jylland. De er landsdele, som har hver deres dialekter og temperamenter. I dette foredrag prøver vi som tilflyttere fra Jylland at lodde dybderne i det fynske sindelag, sådan som vi har oplevet det i løbet af de ca. 40 år, vi har levet i et par vestfynske landsogne samt i Fyens Stift som helhed. Foredraget er derfor krydret med en del selvoplevede anekdoter fra det almindelige liv på Fyn.

Mit forhold til præsten, salmedigteren, historikeren og højskolemennesket Nikolaj Frederik Severin Grundtvig blev grundlagt allerede i barndommen, hvor jeg lærte hans salmer og bibelhistoriske sange at kende. Desuden var jeg lejlighedsvis med min far på turne til grundtvigske sommermøder.

     Min far var grundtvigianer af den historisk-poetiske type. Senere opdagede jeg, at der findes grundtvigskhed af andre typer, for eksempel repræsenteret af min forgænger i Asperup og Roerslev sogne Kaj Thaning, som i 1963 blev dr. theol. på en tommetyk bog om Grundtvig "Menneske først – Grundtvigs opgør med sig selv". I tyve år har jeg haft en nær venskabelig forbindelse med Kaj Thaning og hans kone Laura, hvilket naturligvis også har præget min opfattelse af det grundtvigske.

     Foredraget er derfor kommet til at handle om mine overvejelser i spændingsfeltet mellem den kirkelige og den folkelige grundtvigianisme.     


Mig og Grundtvig

Kan man gøre gudstjenesten mere attraktiv ved at gøre den grimmere?

Med afsæt i min bog fra 2008 ”Den himmelske gudstjeneste” vil jeg formulere at grundsynspunkt på gudstjenesten som en begivenhed. Gudstje-nesten er noget, der sker. Men hvad er det, der sker? I de senere år er der gået skred i guds-tjenesteformerne set i forhold til den autoriserede gudstjenesteordning. Det er for så vidt en positiv udvikling, hvis man på forhånd har gjort sig klart, hvad gudstjenesten er for en begivenhed.

     I juni 2018 udsendte en arbejdsgruppe nedsat af biskopperne en rapport med titlen ”Folkekirkens liturgi mellem frihed og fasthed”. Rapporten er udsendt til menighedsråd og præster med det formål at sætte en kvalificeret debat om gudstje-nesteordningen i gang. Foredraget er et bidrag til denne debat. 


Martin Luther som samfundsrevser og chefrådgiver

   I sin rådgivning af fyrsterne tog Luther praktisk stilling til problemerne, og hans synspunkter på disse områder har stadig relevans, når vi nu om dage overvejer, hvor normerne kommer fra i det sekulariserede og autoritetsløse samfund.

I årene efter 1521, hvor bruddet med den romersk-katolske kirke blev en realitet, skrev Martin Luther en række skrifter, hvori han tog stilling til nogle politiske, so-ciale og etiske forhold. Disse social-etiske skrifter, som de kaldes, var provokere-de på grund af den omstændighed, at de fyrster, som havde sluttet sig til reformationen, dermed havde sat både kejsermagt og kirkemagt over styr som  kilder til etisk vejledning. I den situation spurgte de Luther til råds, og han måtte derfor tage stilling til en lang række problemer i forbindelse med handel, rentetagning, militærvæsen, skolevæsen, ægteskab og andre forhold, som før blev reguleret af de ydre autoriteter.

 

Laos fra syd til nord - et lysbilledforedrag

Foredraget er sammensat af billeder fra Laos, som er det land i Sydøst-asien, som turistmæssigt har tiltrukket mindst opmærksomhed, hvilket måske skyldes, at landet ikke rummer de store monumentale seværdig-heder som for eksempel Ankhor Wat i Cambodia. Men der er meget at opleve alligevel, når man i et passende langsomt tempo rejser de mange hundrede kilometer igennem landet på langs.

     Laos har for eksempel ikke noget befolkningsflertal. Alle befolknings-dele er mindretal fordelt på et utal af stammefolk, som har hver deres kultur og sprog. De fleste steder kan man leje cykel, og i den nordlige del af landet kan man sagtens på én dag nå at cykle på besøg hos tre-fire forskellige stammefolk.

     Men der er også seværdigheder som for eksempel byen Luang Pra-bang, som er med på UNESCO's verdensarvsliste. Med sine mere end 40 buddhistiske templer er denne by en oplevelse, man aldrig glem-mer.

Sprogets misforståelighed

Alle og enhver ved, at ord og tale kan misforstås, fordi ordene, som vi bruger, kan have flere betydninger. Mange af dem kan endda bruges i overførte betydninger, hvilket gør det endnu mere forvirrende. Det kan synes at være en mangel ved sproget, som vi i kommunikationen vil have til at fungere entydigt.

     Men det er ikke rigtigt. Samtale er noget mere end kommunikation. Det er derfor en rigdom ved sproget, at ord og udsagn er flertydige, for den omstændighed tvinger os til ikke blot at forholde os til det sagte, men også til det menneske, som siger det. Flertydigheden i sprog og tale er derfor en nødvendig forudsætning for en medmenneskelig samtale.   


Præstepar i Schweiz

Efter nogle travle år i Odense og i Fyens Stift, hvor vi havde hver sit arbejde at passe, fandt vi som pensionister ud af at være præstepar i Den danske Kirke i Schweiz, hvor præstestillingen er nødt til at være et fælles projekt. Det var præstestillingen også for et par generationer siden i Danmark. I Schweiz har det imidlertid været nødvendigt, at vi var to om det, ellers ville det rent praktisk kke kunne lade sig gøre.

     I foredraget fortæller vi om vores oplevelse af Schweiz, og om hvorfor og hvordan der er en dansk kirke i landet. Den danske kirke i Schweiz ligner naturligvis den danske kirke i Danmark, men med den forskel, at vi i Schweiz er en mindretals-kirke, der selv må sørge for vores økonomi, hvilket præger kirkens aktiviteter. Desuden er der kun én præst, så præsteparret må i fællesskab overkomme så meget af landet som muligt og holde gudstjenester i Genève, Bern, Basel, Zürich og Montreux.


Hør på nedenstående link en radioudsendelse fra "Mennesker og tro" om Den danske Kirke i Schweiz.


http://www.dr.dk/radio/p1/mennesker-og-tro/mennesker-og-tro-danskhedens-udpost/#!

Hvad er det, vi siger, at vi er, når vi siger, at vi er danskere?


Der tales for tiden en hel del om "de danske værdier", som tilflyttere fra udlandet skal tilegne sig, når de flytter til Danmark. Men hvad mener vi grunden med det? Er der stadig tale om en dansk enhedskultur, som er fælles for alle os, der af fødsel er danskere? Og hvad er det i så fald, der er fælles for os?


Alle disse spørgsmål er værd at overveje i en tid, hvor der uafladeligt refereres til det danske, og hvor samtlige politiske partier ubekymret argumenterer med, hvad danskerne tror, tænker og mener om både det ene og det andet. 

Kærlighedens eller retfærdighedens religion

Kærlighed og retfærdighed betegner som begreber begge noget godt. Kærligheden er en bærende relation mellem mennesker, og retfærdigheden er et bærende princip i samfundet. Men de er også hinandens modsætninger. Kærligheden tilgiver, retfærdigheden gengælder.

Som fortolkningsnøgler præger de vores tro og tænkemåde og dermed det liv, som vi lever. Det kommer der for skellige sam-fundsformer ud af, hvilket en sammen-ligning mellem kristendom og islam dokumenterer.


Dette foredrag er til dels inspireret af en samtale, som kan ses på det følgende videoklip:

Pressefotos (kan frit benyttes i forbindelse med foromtaler af foredrag):