17. Salmevalg, Nytår og helligtrekonger

Forslag til salmevalg til Nytår og Helligtrekongertiden (1. tekstrække)

Sexagesima søndag


På denne søndag, hvor der bliver rigelig anledning til at jamre over elendigheden i både det folkelige og det kirkelige liv, synes jeg, at vi skal begynde med en lovsang. Vi kan lige så godt tage nr. 3 ”Lovsynger Herren”, som også lægger godt op til den gammeltestamentlige læsning fra Esajasbogen. Efter læsningen kunne man så synge nr. 21 ”Du følger, Herre, al min færd, du kender mine veje”.

Epistelteksten handler om korsets dårskab og Guds kraft og visdom. Nr. 672 ”Jeg ved på hvem jeg bygger” ville passe godt efter epistellæsningen. Der er jo også en salme som nr. 380 ”Op dog, Zion! Ser du ej”, men den skal måske gemmes, til vi kommer ind i fastetiden. Endelig kunne man lade epistelteksten tale for sig selv og så vælge salmen før prædikenen med tanke på evangelieteksten. Her er der flere muligheder, og så er der endda en, jeg savner. Det er nr. 135 i den gamle salmebog ”Din kirke-mark, o Gud, hvor ser den dårlig ud”. Når man nu om dage klager over folkekirkens elendighed, så skulle man næsten tvinges til at synge denne Kingo-salme, som giver anledning til en formodning om, at det har været lige så galt for 330 år siden.

Som salme før prædikenen vil jeg så vælge nr. 152 ”O Herre Gud, din lære”, som Kingo også har en andel i, selv om den seneste bearbejdning skyldes Ingemann. Og så er der salmen efter prædikenen, hvor Grundtvigs katekismusagtige salme nr. 153 ”En sædemand gik ud at så” ligger lige for. Den er så rigtig, som den kan blive, men den er lidt kedelig. Jeg vil hellere synge nr. 154 af Johannes Johannesen ”En bondemand gik ud at så”. Melodien er fra reformationstiden og ret ukendt. Til gengæld er den let at lære.

Vi begyndte med en lovsang. Vi skal også slutte med en lovsang, og det skal være nr. 6 ”Dig være, mildeste Gud Fader”.


Mit salmevalg: 3 – 21 – 152 / 154 – 6.


Septuagesima søndag


Denne søndag og næste søndag befinder sig på overgangen mellem helligtrekon-gertiden og fastetiden.

     I dag handler det om lignelsen om arbejderne i vingården, så derfor vil jeg gerne begynde dagen med at synge en salme om livet i kald og stand. Det bliver Kingos morgensalme ”Nu rinder solen op af østerlide” (nr. 743). Den har et indhold og en tone (med Zincks melodi), så man får lyst til at gå i gang med dagen.

     Nr. 598 ”O Gud du ved og kender” passer godt til den gammeltestamentlige læsning fra Jeremias’ Bog, men den foreslog jeg også til 1. søndag efter helligtre-konger. I stedet vil jeg som anden salme foreslå en fredsommelig helligåndssalme som nr. 309 ”Bøj, o Helligånd, os alle”.

     Som forberedelse til lignelsen om arbejderne i vingården vil jeg gerne synge nr. 365 ”Guds kærlighed ej grænse ved” eller nr. 179 ”Herren god, som uden grænser”. Den sidstnævnte har versemål fælles med nr. 309, så det må blive den førstnævnte. Men den har til gengæld versemål fælles med nr. 170 ”Fra verdens morgenstund udgår”, som er den eneste salme, jeg kender, der er skrevet over lignelsen, og som derfor vil passe godt efter prædikenen. Problemet kunne løses ved at vælge forskellige melodier til det samme versemål. Eller man kunne finde en anden helligåndssalme som anden salme. Eller man kunne vende tilbage til nr. 598 på andenpladsen. Det tror jeg, at jeg gør.

     Til slut vil jeg med udgangssalmen vende tilbage til kaldstanken og synge nr. 498 ”Gud, efter dig jeg længes”, men kun vers 5-6, altså de to sidste vers.


Mit salmevalg: 743 – 598 – 179 / 170 – 498 vers 5-6.   


Sidste søndag efter helligtrekonger


Der bliver nu om dage skrevet mange salmer. Jeg har også selv skrevet nogle stykker og endda dristet mig til at brug et par af dem i gudstjenesten. En af dem er skrevet til ”Forklarelsen på bjerget”. Den kan læses HER!

     Men bortset fra den vil jeg begynde gudstjenesten med at synge nr. 403 ”Denne er dagen, som Herren har gjort”. Det er en gedigen gudstjenestesalme, som derfor også passer godt til denne søndag. Hvis der også er dåb, er det endnu bedre (jf. v.4).

GT-læsningen om lovgivningen på Sinaj giver anledning til at bruge ordet ”pagt” som stikord. Og så melder der sig straks et par salmer, for eksempel nr. 309 ”Bøj, o Helligånd, os alle”, hvor vi beder om styrke til at blive i pagten. Det er naturligvis den nye pagt, der er tale om. Det gælder også den anden salme nr. 396 ”Min mund og mit hjerte, de gjorde en pagt”.

     Epistelteksten lægger op til evangelielæsningen. Det var her jeg anbragte min egen salme, da jeg ikke ville undvære nr. 161 efter prædikenen. Før prædikenen kunne man så synge nr. 292 ”Kærligheds og sandheds ånd”, hvis man vil have en, der virkelig har tyngde. Men den tror jeg, at jeg gemmer til, der kommer en passende Johannestekst i tiden mellem påske og pinse. Men så er der nr. 355 ”Gud har fra evighed givet sin søn os til Herre”. Den passer fint mellem epistellæsningen og evangelielæsningen, så den vælger jeg.

     Efter prædikenen vil jeg som sagt have nr. 161 ”Med strålekrans om tinde”. Der er også den næste salme af Aastrup nr. 162 ”Det var kun en drøm”. Det er også en udmærket salme med en god og sangbar melodi, som nok er mere kendt fra nr. 249 ”Hvad er det at møde”. Men jeg foretrækker alligevel Grundtvigs salme, fordi den giver mig tillid til, at der også er en plads til mig i ”Herrens kirkely” (v. 11).

     Som udgangssalme skal vi have nr. 424 ”I Herrens hus er godt at bo”. Den sprang jeg over første søndag efter Helligtrekonger, så den skal med nu.


Mit salmevalg: 403 – 396 – 355 / 161 - 424.

Fjerde søndag efter helligtrekonger


På en søndag i nærheden af kyndelmisse skal man synge Brorson vidunderlige salme nr. 557 ”Her vil ties, her vil bies”. Det er formentlig Brorsons sidste salme, og den er vel også skrevet med tanke på den forestående død. Den kan synges som en årstidssalme. Men den er også en eskatologisk salme, der passer godt som en stilfærdig kommentar til fortællingen om stormen på søen. Så den skal være den første salme på denne søndag.

     GT-læsningen er fra Jobs Bog på det sted, hvor Gud Herren giver Job en gevaldig opsang, idet han påminder Job om skaberværkets storhed og hans egen lidenhed. Jeg kender ikke nogen gendigtning af denne storslåede tekst bortset fra strofe 9 i Grundt-vigs digt ”Nat i østen er ej så lang” (jf. DDS nr. 105). Strofen lyder:

                                     Hvor var du eller jeg dengang,

                                     da lys blev født i mørke?

                                     Kan vi stjernernes morgensang,

                                     og har mod Gud vi styrke?

                                     Kan dårskabs ord som en tågesky

                                     fordunkle ordet ”Bliv lys påny”?

Jeg tror simpelthen, at jeg vil kopiere verset og tage det med til gudstjenesten. Melo-dien er jo velkendt fra salmen ”Venner sagde Guds engel blid”. Ellers kunne man bruge ”100 salmer” og synge nr. 865 ”Se ud og se Guds under” eller nr. 873 ”Usynlige, som ingen kan beskrive”. Men Grundtvigs vers er bedre, så det bruger jeg.

     Epistelteksten er en kærlighedstekst. Da jeg for et par søndage siden allerede har brugt nr. 696 skal den ikke med igen. Men så er der nr. 494 ”Kærlighed fra Gud”, som i den gamle salmebog var indrangeret under ”bryllupssalmer”. Og det er den ikke. Så det er godt, at den har fået en anden placering. I den nye salmebog er der også nr. 710 ”Kærlighed til fædrelandet”. Den hører egentlig til i Højskolesangbogen, og man kan være bange for, at det er en sang, som Dansk Folkeparti vil tage patent på. Men sådan bør det ikke være. Den er en sang til hele det Danmark som frygter for, ”hvad verden (politikerne?) kalder sin nødvendighed af stål” (v. 7). Hvis man vil profilere sangen lidt og dermed også forkorte den, kan man begynde med vers 3.

     Så er der evangelieteksten om Jesus, der stiller stormen på søen. Der er flere gode muligheder i salmevalget, for eksempel nr. 33 – 36. Hvis jeg ikke allerede Nytårsdag havde brugt nr. 709 ”Alfader, du hvis navn i nord”, ville jeg bruge den her. Men der skal også være plads til Kingo, som har skrevet nr. 149 ”Hvad er det for en snekke og liden flydebåd”. Her er det ikke som hos Grundtvig hele Danmark, men derimod kirken, Kingo tænker på. Men kirken kan også have brug for et trøstende ord.

I den gamle salmebog havde vi ”Din kirke, gode Gud, hvor ordet lyder”. Den er som nævnt til Nytårsdag bortvist fra den nye salmebog. Men så har vi nr. 711: ”Forlen os freden, Herre, nu i disse trængselstider”. Den kan vi så bruge som udgangssalme.


Mit salmevalg: 557 – strofe 9 – 710 / 149 – 711.


Tredje søndag efter helligtrekonger


En gudstjeneste gør som begivenhed tiden til en højtid og stedet til et bjerg. Der er i

Det ny Testamente sådanne gudstjenestebegivenheder som ”Bjergprædikenen” og ”Forklarelsen på bjerget”. I mange landsbyer hedder vejen op til kirken derfor også Kirkebjergvej, for kirken ligger på bjerget. Nedenfor bjerget ligger hverdagen og det almindelige liv. Teksten til i dag foregår i det almindelige liv, men med bjerget og gudstjenesten som baggrund. Jeg vil derfor gerne begynde med at synge en salme, der knytter gudstjenesten og hverdagen sammen. Det kunne være nr. 402 ”Den signede dag”, men den brugte jeg nytårsdag. Så er der også nr. 403 ”Denne er dagen, som Herren har gjort” eller nr. 435 ”Aleneste Gud i Himmerig”.

     Efter GT-læsningen skal der være en karsk salme, der handler om gud. Og det må være nr. 7 ”Herre Gud! Dit dyre navn og ære”. Det kunne også være Lisbeth Smedegaard Andersens salme nr. 877 ”Du, som er i det høje”. Jeg vælger nr. 7. Den kan konfirmanderne godt lide.

     Som tredje salme vælger jeg uden nogen særlig begrundelse nr. 318 ”Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige”. Den er også med til at fastholde forbindelsen mellem gudstjenesten og hverdagen, for så vidt som den slutter på det jævne, hvor nåden og sandheden mødes. Det kunne også være en salme, der lægger op til evangelieteksten, der beretter om hverdagslivet med al dets besvær og elendighed. Det kunne så være nr. 36 ”Befal du dine veje”.

     Efter de to helbredsfortællinger om den spedalske og officerens tjener skulle man måske synge om ”Sorrig og elendighed” (nr. 643) eller en lignende salme fra den ende af salmebogen. Der er også en salme som nr. 655 ”Er du modfalden, kære ven” (på Carl Nielsens melodi!), som rummer den tanke, at vi skal kunne lære at forholde os til det, som vi ikke forstår – ja, måske endda lære at takke for det, som vi ikke forstår. Som det blev udtrykt af et menneske, der tænkte tilbage på en ulykkelig begivenhed: ”Jeg ville aldrig have kunnet ønske, at det gik, som det gik. Men eftersom det nu gik, som det gik, så ved jeg ikke, hvad jeg skulle have ønsket anderledes!”. Man kunne også efter prædikenen synge nr. 33 ”Han, som har hjulpet hidindtil”. Den er faktisk lige så god.

     Som udgangssalme synes jeg så, at man kan synge nr. 375 ”Alt står i Guds faderhånd”.


Mit salmevalg: 435 – 7 – 318 / 655 – 375.         


Anden søndag efter helligtrekonger


Denne søndag står i brylluppets tegn – brylluppet i Kana, hvor Jesus gjorde ”begyndel-sen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed”. Det sidste ord bliver et stikord i salme-valget, så derfor synes jeg, at nr. 143 ”Med den enbårnes herlighed” skal med som første salme eller som salmen efter prædikenen. Vers 3 handler om det første tegn og dermed om brylluppet i Kana. Men der er selvfølgelig også nr. 144 ”Hvor saligt var det ægtepar”, som er en Kingo-salme, der i sin helhed handler om brylluppet i Kana. Man kunne efter prædikenen også vælge at synge en decideret bryllupssalme som nr. 703 ”Det er så yndigt at følges ad” eller nr. 706 ”I blev skabt som mand og kvinde” (skønt den sidste vel dumper af mangel på politisk korrekthed i forhold til LGBT).

     Det kan være svært at finde salmer, der matcher de gammeltestamentlige læsnin-ger. Lisbeth Smedegaard Andersen har skrevet en god salme over GT-teksten. Det er nr. 22 ”Gådefuld er du, vor Gud!”, så den skal efter min opfattelse med.

Jeg vil vælge at nøjes med at læse den sidste halvdel af epistelteksten og derefter synge nr. 696 ”Kærlighed er lysets kilde”, som også kan gå an som forberedelse til bryllupstemaet i evangelieteksten. I øvrigt skal man lige bemærke, at salmen ikke handler om vores menneskelige kærlighed, men derimod om Guds kærlighed, sådan som den åbenbares i Kristus. Når Grundtvig i sine salmer skriver ”kærlighed”, så er det som regel henhenvisning til Kristus.

     Hvis man efter prædikenen vælger at synge nr. 703, kan man måske lave en link fra den herlighed, der åbenbares i Johs. 3,11 til den tillidens herlighed, der er tale om i salmens vers 3.

     En god udgangssalme er nr. 25 ”Hver et lys i livets nat”. Den kan i øvrigt også synges på melodien til ”Rind nu op i Jesu navn”, hvilket gør den lidt mere festlig.   

 

Mit salmevalg: 143 – 22 – 696 / 703 – 25.


Første søndag efter helligtrekonger


Søndagen handler om Jesus som 12-årig i templet. Det gør det nærliggende at synge noget om, hvad vores tempel – kirken - går ud på. Hvad er meningen med kirken, altså kirkehuset, som vi kalker og holder vedlige med gudstjenester? Kirken er ikke noget uden gudstjenesten. Den smukkeste salme, jeg kender til forklaring på gudstjenesten er nr. 411 ”Hyggelig rolig”. Salmen er henvendt til Gud, og den handler om hans bolig hos os. Versemålet er lidt abrupt, og derfor skal salmen læses med omhu. Nøglen til salmen finder jeg i vers 2: ”Som ved dit alter den kvidrende fugl, und i dit tempel din tjener et skjul”. Vi er alle sammen tjenere. Når vi har gjort det, vi skulle, er vi unyttige tjenere (jf. Luk 17,10). Men hvornår når man dertil? Derfor har vi brug for at gå i kirke. At gå i kirke er i en vis forstand at gå i skjul. Vi skal ikke gå i kirke for at blive set hverken af andre eller af os selv. I kirken er vi også i skjul for vort eget selvransagende blik. Så jeg vil begynde gudstjenesten med at synge ”Hyggelig, rolig” så meget mere som salmen er blevet til som en gendigtning af Salme 84, der på denne søndag er den gammeltestamentlige læsning.

     Epistelteksten Rom. 12,1-5 forbereder os på, at vi skal ud af kirken igen, ud af skjulestedet, ud til alle pligterne, hvilket nr. 413 ”Vi kommer, Herre til dig ind” kan være en god forberedelse til som anden salme: Vi skal ud i verden og rydde voksesteder (v. 5). Vi skal legemligt stille os til rådighed i tjenesten for vor næste. Jeg forstår ikke, at man ikke har valgt den fuldkommen ordrette oversættelse af den sidste sætning i episteltekstens vers 1: ”det skal være jeres logiske gudstjeneste” og ikke: åndelige gudstjeneste. Efter den liturgisk prægede lovprisning i kap. 11,32-36 formaner Paulus menigheden til at stille deres legemer til rådighed som ”et levende og helligt offer”. I forlængelse af den liturgiske gudstjeneste er der ude i hverdagslivet en logisk gudstjeneste, som ikke må forsømmes. Efter epistellæsningen kunne man synge nr. 752 ”Morgenstund har guld i mund”, som passer godt til første del af epistellæs-ningen: Vi skal stille vore legemer til rådighed i hverdagens gudstjeneste, det vil sige, vi skal lade vort lys skinne. Efter epistellæsningen kunne man også synge nr. 598 ”O Gud, du ved og kender”, som passer godt til anden halvdel af teksten.

     Efter prædikenen skal vi have en salme, der handler om Jesu barndom. I salmebo-gen er der nr. 139 ”Hvor stor er dog den glæde” og nr. 140 ”I Nazaret, i trange kår”. Den første er af Kingo, den anden af Grundtvig. En enkelt gang har jeg brugt ”Mellem disse grønne høje” (på Oluf Rings melodi), som nu desværre er forsvundet fra Højsko-lesangbogen. Nr. 140 er egentlig en vise, som rummer nogle pudsige, naivistiske vers (se Sangværket!), som Grundtvig senere fjernede, hvilket der så kom en salme ud af. For mit vedkommende vil salmevalget afhænge af den prædiken, jeg har tænkt at holde.

     Som udgangssalme er nr. 424 ”I Herrens hus er godt at bo” oplagt. Men hvis nu Kingo bliver snydt for både 3. og 4. salme, så skal han have lov at have det sidste ord med nr. 598 ”O Gud, du ved og kender”.


Mit salmevalg: 411 – 752 – 413 / 140 – 598.


Helligtrekonger søndag

 

På denne søndag skal vi synge nr. 136 ”Dejlig er den himmel blå”, som Grundtvig selv kaldte en ”barnesang”. Han skrev den i 1810, hvor den havde nitten vers. I 1853 forkortede han den selv til de syv vers, vi nu har i salmebogen. Men man kan også lave en sang ud af det ved at sammensætte nogle af de udeladte vers. Resultatet kan ses HER! Salmebogens syv vers bør synges som første salme eller som salme efter prædikenen.

     Som anden salme kunne man vælge Astrups ”Gør dig nu rede kristenhed” (nr. 362). Den foreslog jeg ganske vist også for en måned siden til 2. søndag i advent. Mon ikke den kan gå igen? Desuden er den skrevet over GT-læsningen fra Esajasbogen kap. 60,1-6.

     I forlængelse af epistelteksten, der handler om dåb, genfødelse og fornyelse, vil det være velvalgt at syng en dåbssalme som for eksempel nr. 444 ”Guds-husets dør er i vor dåb”. Det kunne også være en helligåndssalme som nr. 307 ”Gud Helligånd, vor igenføder”

     Som salme efter prædikenen vil jeg vælge nr. 749 ”I østen stiger solen op”. Man kunne selvfølgelig også have anbragt den som indgangssalme og så tage ”Dejlig er den himmel blå efter prædikenen”. Men somme tider kan en overraskende placering af en salme åbne blikket for, hvad der faktisk står i den. At Ingemann har ment den som en morgensalme, er der ingen tvivl om, så meget mere som den optræder i en samling på syv morgensalmer, som Ingemann skrev til ugens syv dage. ”I østen stiger” er skrevet til onsdag, Men den passer også godt til Hellig tre konger. Fra og med vers fire refererer den til ”Østerland” med ”stjernen over Betlehem” indtil det i vers syv kulmi-nerer med lovprisningen til Kristus som ”soles sol fra Betlehem”, hvilket giver associa-tioner til Ignatius’ brev til menigheden i Efesus (se mini-prædiken til denne søndag – klik HER!).

     Julen varer om ikke til påske så i hvert fald til og med Helligtrekonger, hvor vi bærer juletræet ud. Så derfor ville jeg egentlig gerne slutte med en af de julesalmer, vi ikke fik brugt i juledagene. Det kunne være H.C. Andersens ”Barn Jesus i en krybbe lå”. Men det går bare ikke, for så går vi glip af den dejlige nr. 138 ”De hellig tre konger så hjertens glad”, så den skal vi have.


Mit salmevalg: 136 -- 362 – 307 / 749 – 138.


Nytårsdag


Ligesom vi begyndte 1. søndag i advent med at synge ”Vær velkommen, Herrens år”, synes jeg også, at vi skal tage hul på kalenderåret med at synge den verdslige udgave af salmen – altså nr. 712. Men man kunne selvfølgelig også tage nr. 402 ”Den signede dag” og lade nytårsdag være en meditation over ”den dejlige morgenrøde, da lyset oprandt, som jordens bold skal lysne udi og gløde”. Kalenderårets nytårsdag giver også mening i kirken, når vi bruger dagen til en overvejelse over, hvordan det liv, som vi lever verdsligt, tager sig ud i lyset fra evangeliet. Endelig er der også nr. 713 ”For dig, o Herre, som dage kun”, som kan bruges både først og sidst i gudstjenesten.

     Det er kirkeårets korteste evangelietekst, som lakonisk fortæller, at Jesus blev omskåret og navngivet. Der er ikke mange salmer, der handler om omskærelse. Til gengæld er der tre gode salmer, der handler om Jesus-navnet, nemlig numrene 56, 58 og 59. Men jeg bliver i det spor, der handler om vort verdslige liv set i lyset fra evangeliet. GT-læsningen om Abraham, der velsignes, og selv skal være en velsignelse, gør det nærliggende at synge nr. 425 ”Velsignelse al jordens tarv”. Efter epistellæsningen fra Galaterbrevet kap. 3 vil nr. 691 ”Loven er et helligt bud” passe godt.

     Og så er vi fremme ved salmen efter prædikenen. Her har jeg en forkærlighed for nr. 709 ”Alfader! Du, hvis navn i nord kan aldrig gå af minde”. Den var lige ved at ryge ud under den seneste salmebogsrevision i 2002, men den overlevede. Salmen handler ganske vist ikke om evangelieteksten, men den handler om al den bekymring, vi har for folk og fædreland. Set fra den synsvinkel er salmen lige så aktuel i vore dage, som den var, da Grundtvig skrev den i 1848. Det samme gælder nr. 710 ”Kærlighed til fædrelandet”, som under salmebogsrevisionen fandt vej fra højskolesangbogen til salmebogen.

     Som udgangssalme kunne man vælge nr. 711 ”Forlen os freden, Herre, nu i disse trængselstider” eller nr. 386 ”Udrundne er de gamle dage” (på Carl Nielsens melodi). Desværre måtte ”Din kirke, gode Gud, hvor ordet lyder” lade livet under salmebogsrevisionen, ellers havde jeg valgt den. Måske skal man alligevel tage nr. 712 som udgangssalme for at få plads til ”Den signede dag” som indgangssalme.


Mit salmevalg: 402 – 425 – 691 / 709 – 712.