19. Salmevalg til påskeugen

Forslag til salmevalg i påskeugen

Man kan lige så godt vælge salmer til hele påskeugen på én gang, hvilket vil sige, at jeg vil begynde med at læse salmer fra nr. 176 til nr. 249 med det formål at vælge de salmer, som jeg under alle omstændigheder synes skal med. Det betyder ikke, at der ikke kan vælges andre salmer. De kan komme med som associationer undervejs.

Palmesøndag er indgangen til påskeugen, men i min bevidsthed er dagen også begyndelsen på sommertiden, idet vi i mine to kirker begyndte at have begge gudstjenester om formiddagen kl. 9.00 og 10.15 bortset fra en aftensgudstjeneste skærtorsdag. Det varede så indtil allehelgensdag, hvor vi havde en aftensgudstjeneste i en af kirkerne. Derefter forsatte vi indtil palmesøndag med gudstjenester kl. 10.15 og kl. 16.00 eller kl. 19.30. Så i mit hoved er palmesøndag den første sommerdag, som vi gerne fejrede med en ordentlig frokost.


Palmesøndag

På palmesøndag skal vi naturligvis synge nr. 176 "Se, nu hvor Jesus træder". Spørgsmålet er, om den skal synges ved gudstjenestens begyndelse eller efter prædikenen. Jeg tror, at jeg gemmer den til efter prædikenen, og så tager jeg nr. 736 "Den mørke nat forgangen er" som første salme. Det er H.C. Sthens triumferende morgensang, som i vers 3 også indvarsler noget påske. Den vil være god at begynde sommertiden med. Nu kan vi lige så godt gøre palmesøndag færdig. Nr. 380 "Op dog, Zion! ser du ej" skal så være anden salme. Den passer både til helligdagen og til den foregående læsning. Det samme gælder nr. 84 "Gør døren høj, gør porten vid", som skal være tredje salme. Det kunne også have været nr. 56 eller 57, som begge er gendigtninger af Fil 2,5-11, men jeg vil hellere fastholde indtogsmotivet, så jeg bliver ved nr. 84.  Den sidste salme kan enten være Aastrups nr. 173 "Et vidste han om vejen frem" eller nr. 209 "Et kors, det var det hårde trange leje" eller nr. 300 "Kom, sandhed ånd! og vidne giv". Jeg tror, jeg vælger den sidste, selv om den egentlig forudsætter, at vi har været forbi pinsen.


Skærtorsdag 

Nr. 180 "Hører til, I høje Himle" bør være første salme på skærtorsdag. Salmen er en gendigtning af "Israels halleluja" (Sl. 113-118), som synges i forbindelse med det jødiske påskemåltid. Salmen lægger dermed op til den gammeltestamentlige læsning. Nr. 179 "Herren god, som uden grænser" passer godt til skærtorsdag eventuelt som salme før prædikenen. Nr. 456 "Vor Herre Jesus i den nat" kunne også brugs på den plads. I øvrigt vil jeg gå ind i salmebogens afsnit om nadver for at finde salmer til skærtorsdag. For eksempel vil nr. 458 "Zion, pris din saliggører" give god mening som anden salme. Hvis man ikke allerede har brugt nr. 321 "O kristelighed" på midfaste søndag, kan den bruges efter prædikenen. Ellers er der nr. 466 "Vor Herres Jesu min-defest". Som udgangssalme er der nr. 473 "Dit minde skal, o Jesus, stå" eller nr. 473 "Jesus Krist, du gav mig livet. Den ene af dem er måske allerede blevet brugt under altergangen.

*

Thomas Kingos passionsdigtning DDS nr. 180-187 + 208 (56 vers). Oprindelig drejer det sig om 17 salmer med i alt 209 vers. Hvis man vil gøre noget ud af sin langfredagsforberedelse skylder man sig selv at læse alle 209 vers. Salmebogens forkortede udgave af passionsdigtningen kan dog også bruges langfredag i en slags liturgisk gudstjeneste, hvor man læser udvalgte tekster af lidelseshistorien fra et af de fire evangelier vekslende med afsyngelse af de tilsvarende afsnit i passionsdigtningen. Man kan eventuelt også læse afsnit af salmebogens evangelieharmoni til langfredag vekslende med afsyngelse af den sidste af Kingos passionssalmer "Bryder frem, I hule sukke" Der er 29 vers, som i en nutidig sprogdragt er gengivet i min bog "Den himmelske gudstjeneste", side 173-182. DDS har kun et vers fra langfredagssalmen, nemlig nr. 208.

     Kingos passionssalmer passer godt til en meditativ gudstjeneste på langfredag. Men der skal også prædikes på langfredag! Det der med, at præsten langfredag pjækker fra prædikenen for at begrænse sig til noget liturgisk, er noget snyd, som vil være en hin-dring for i al fald min kirkegang.

     Så derfor foreslår jeg også salmer til en langfredagsgudstjeneste efter gudstjeneste-ordningen – dog uden altergang. Man kan ikke holde nadver, så længe Herrens legeme befinder sig i dødsriget.

*   

Langfredag

Nr. 189 "Hvor er lammet, offerlammet?" passer godt til den første af de to gammeltestamentlige læsninger på langfredag (1. Mos. 22,1-18). Jeg synes ikke, at den skal stå som første salme, så den skal være anden salme. Som første salme vil jeg vælge nr. 193 "O hoved, højt forhånet". Det kunne også være nr. 192 "Hil dig, frelser og forsoner", men den synes jeg skal gemmes til efter prædikenen Jeg foreslog den som første salme på fastelavns søndag. Hvis man langfredag har to gammeltestamentlige læsninger i formessen, det vil sige både 1. Mos. 22,1-18 og Es. 52,13-53,12, vil jeg efter Esajas-teksten vælge nr. 190 "Her ser jeg da et lam at gå" eller måske nr. 203 "O du Guds Lam uskyldig" – ja, hvorfor ikke? I prædikenen kan man måske flette lidt ind om forholdet til nr. 439. Og så vil jeg gerne slutte lang-fredagen med at synge nr. 784 "Altid frejdig, når du går / veje, Gud tør kende". Læg mærke til det andet komma efter ordet "veje". Der står ikke, at man frejdigt kan gå hvor som helst, fordi Gud nok kender en eller anden vej. Nej, der står, at vi kan gå frejdigt, når vi går på veje, som Gud også tør kende – for eksempel vejen til Golgata.


Påskedag

Så er vi nået frem til påskedag, hvor der er nok af salmer at tage af. Så jeg nøjes med at nævne dem, jeg helst selv vil synge. Så derfor skal den første salme være nr. 224 "Stat op, min sjæl, i morgengry". Efter den gammeltestamentlige læsning vil jeg vælge nr. 218 "Krist stod op af døde" på den førreformatoriske melodi. Nr. 236 "Påskeblomst! hvad vil du her!" er et "must" påskedag, da det er den påskesalme, der har størst folkelig genklang. Men jeg synes, at den skal synges før prædikenen. Grundtvig skrev den i 1817 til et lille teaterstykke på et tidspunkt, hvor han selv ikke rigtig kunne finde ud af det med kristendommen. Derfor har salmen karakter af et postulat, der ikke har andet at henvise til end opstandelsen i naturen om foråret. Det er selvfølgelig også godt nok. Men der mangler noget. Der mangler opstandelsen i kirken, hvor "hans ord er liv og ånd". Det kommer med i nr. 241 "Tag det sorte kors fra graven", som dels er en slags moddigt til Kingos langfredagssalme "Bryder frem, I hule sukke", dels en salme, som forudsætter Grundtvigs mageløse opdagelse i 1825, som går ud på, at det er menighedens bekendelse (ikke det døde bibelord), der bærer evangeliet ind i samtiden. Så nr. 241 skal synes efter prædikenen. Men selvfølgelig skal vi ikke glemme opstandelsen i naturen, så derfor skal vi in-den vi går hjem synge nr. 234 "Som forårssolen morgenrød".


Anden påskedag

Anden påskedag kunne jeg godt tænke mig at begynde med at synge Jakob Knudsens morgensalme nr. 754 "Se nu stiger solen", som jeg også opfatter som en påske-salme. Det kunne også være Kingos "Som den gyldne sol frembryder" (nr. 227), som man bestemt ikke bør overse.

     Efter den gammeltestamentlige læsning vil nr. 217 "Min Jesus, lad mit hjerte få" på Carl Nielsens melodi vist nok være nogenlunde velan-bragt.

     Min første indskydelse til salmen før prædikenen er nr. 243 "Luk øjne op, al kristenhed", men så blev jeg usikker, fordi jeg kom i tanke om nr. 773 "Bliv hos os, når dagen hælder", som jeg også kunne være fristet af. Vi skal heller ikke forsømme at synge Ingemanns salmer. Så jeg gemmer nr. 243 til første søndag efter påske.

     Hans Anker Jørgensen skal vi heller ikke glemme. Han har skrevet nr. 249 "Hvad er det at møde den opstandne mester i live igen". Jeg er tilbøjelig til at anse den for hans bedste salme. Men hvis ikke vi havde den, ville jeg med min svaghed for middel-aldersalmer nok vælge nr. 223 "Herren af søvne opvågned, opsprang", men den kan også gemmes til en søndag i påsketiden, så jeg bliver ved Hans Anker Jørgensen.

     Som sidste salme kunne jeg tænke mig nr. 222 "Opstanden er den Herre Krist". Det er også en middelaldersalme. Men der er en anden, som jeg hellere vil have, og det er nr. 560 "Det livets ord vi bygger på". Den vil jeg gerne afslutte påskeugen med, for den har hele det store eskatologiske perspektiv med. Det fylder desværre meget lidt i moderne salmer og prædikener.


Mit salmevalg til påskedagene:

Palmesøndag: 736 – 380 – 84 / 176 – 300

Skærtorsdag: 180 – 458 – 179 / 466 – 473

Langfredag: 193 – 189 – 203 / 192 – 784

Påskedag: 224 – 218 – 236 / 241 – 234

Anden påskedag: 754 – 217 – 773 / 249 – 560