Med Freja i Europa 2019

Fra den 29. juli til den 6. august 2019 var vi på togrejse sammen med vort barnebarn Freja, som blev konfirmeret i foråret.


Rejsen gik først til Berlin, hvor vi så Rigsdagen, Brandenburgertor, Museumsøen, rester af Berlinmuren samt Zoologisk Have.


Efter to overnatninger gik turen videre i sovevogn til Basel, hvor vi fik en dejlig sejltur på Rhinen. Desuden besøgte vi Jean Tinguely's skrupskøre museum samt den fine, lille botaniske have.


Med mere end 300 km. i timen gik rejsen videre i et TGV-tog til Paris, hvor vi havde tre overnatninger i Marais-kvarteret. Vi så den halvt udbrændte Notre Dame-kirke, Montmartre, Triumfbuen, Eifeltårnet samt Tutankamon-udstillingen ude i La Villette.


Fra Paris kørte vi til Hamborg, hvor vi havde en enkelt overnatning. Derefter besøgte vi den sjove miniature-udstilling "Wunderland", inden vi tog tilbage til Odense.


Musikken bag billederne skyldes Duke Ellington og Count Basie.