15. Salmevalg, adventstiden

Forslag til salmevalg – forord

I forlængelse af mine miniprædikener følger der her forslag til salmevalg til hele 1. tekstrække samt efterhånden også til 2. tekstrække. Salmeforslagene vil også blive lagt ind sammen med de tilhørende miniprædikener.

     Jeg har i princippet ikke noget imod, at man også kan synge salmer, som ikke findes i salmebogen. Men det er ret sjældent, at jeg har fundet anledning til det. Da jeg var sognepræst, var der 754 salmer i salmebogen plus 46 i et tillæg. Af dem brugte jeg til gudstjenester og kirkelige handlinger ca. 300 hvert år. Nu er der 791 salmer i salmebogen plus et tillæg med 100 salmer, så der er nok at tage af.

     I mine salmeforslag vil jeg holde mig til salmebogen og måske lejlighedsvis skele til tillægget med de 100 salmer. 


Forslag til salmevalg i adventstiden


Første søndag i advent

Første tekstrække

Jeg har svært ved at forestille mig, at man kan begynde kirkeåret på anden måde end ved at synge nr. 74 ”Vær velkommen, Herrens år”. Den er som en fanfare. Dertil kommer, at den med en enkelt pædagogik forklarer, hvad kirkeårets tre højtider går ud på: Jesu fødsel, Herrens opstandelse og Helligåndens komme, indtil det hele sammenfattes i søndagen som ”Herrens dag”. Undervejs bliver det lysere og lysere. Det går fra nat over morgen til højlys dag.

     Når jeg vælger salmer, er det sjældent, at jeg vælger dem i den rækkefølge, de får i gudstjenesten. Ofte er jeg begyndt med at vælge salmen efter prædikenen, hvilket forudsætter, at jeg læser evangelieteksten først. I dag er det indtoget i Jerusalem, hvilket gør det nærliggende at synge nr. 81 ”Fryd dig, du Kristi brud”. Ved adventstid handler ”indtoget” om Jesu indtog hos os modsat palmesøndag, hvor det handler om Jesu indtog i byen. Da det lige nu handler om Jesu indtog hos os, kunne vi også synge nr. 86 ”Hvorledes skal jeg møde og favne dig min skat”. Ved en enkelt lejlighed har jeg sunget den til et bryllup, fordi bruden syntes, at den passede så godt. Det er også i orden. Når Brorson stjæler erotikkens sprog for at bruge det religiøst, så er det også tilladt at stjæle det tilbage igen for at bruge det religiøse sprog erotisk.

     Den gammeltestamentlige læsning kan også associeres med palmesøndag. Både til 1. søndag i advent og til palmesøndag vil nr. 84 ”Gør døren høj, gør porten vid” være et passende valg. Efter at alterbogen af 1992 har fået gammeltestamentlige læsninger til alle gudstjenestedage, skal man ikke undlade at bruge de forholdsvis få salmer, der faktisk passer til disse læsninger.

     Som salme før prædikenen kunne man vælge nr. 76 ”Op! Thi dagen nu frem-bryder”. Den kan læne sig lidt op ad epistelteksten og er desuden en udmærket manuduktion i forholdet mellem den gamle og den nye pagt, som også er et tema i adventstiden. Men der er selvfølgelig også nr. 353 ”Som aldrig så lang er nogen dag”, som i øvrigt også kan gå som udgangssalme. Men så bliver der ikke plads til nr. 85 ”Op, Zion at oplukke”, som passer godt ind i indtogstemaet. Desuden er den passende kort til at være udgangssalme.

     Selvfølgelig er der nr. 78 ”Blomstre som en rosengård”, som folk med god grund elsker at synge i adventstiden. Hvis den skal med på denne søndag, synes jeg, at det skal være som salmen inden prædikenen. Men som en gendigtning af Jes. 35 mener jeg, at den skal gemmes til 3. søndag i advent.

     

Mit salmevalg: 74 – 84 – 76 / 86 – 85.


Første søndag i advent

Anden tekstrække

Som udgangspunkt vil jeg i 2. tekstrække koncentrere mig om de salmer, der skal synges i tilknytning til en tekstlæsning. Indgangssalmen og udgangssalmen kan i princippet være de samme i begge tekstrækker. I adventstiden vil det desuden være sådan, at salmevalget ligger nogenlunde fast, så det mest er fordelingen mellem de enkelte søndage, der varierer. Af samme grund er det også hensigtsmæssigt at vælge salmer til alle fire søndag på én gang, så man ikke i utide får brugt en salme, som passer meget bedre på en senere søndag. Men under alle omstændigheder synes jeg, at man skal tage hul på adventstiden med at synge nr. 74 "Vær velkommen, Herrens år".  

     Efter den gammeltestamentlige læsning fra Esaiasbogen kan man godt synge nr. 78 "Blomstre som en rosengård". Kirkegængerne glæder sig til at synge den, så de kan lige så godt få den først som sidst. Epistelteksten er den samme i begge tekstrækker, men derfor kan man godt variere salmevalget, så for eksempel nr. 79 "Stat op i gry, min Gud, stat op!" synges efter epistellæsningen eller måske efter prædikenen. Men efter Jesu prædiken i synagogen i Nazaret kunne det også være fristende at synge Brorsons nr. 592 "I dag er nådens tid".

Som udgangssalme foreslår jeg nr. 90 "Op glædes alle, glædes nu!", som ellers hører til på 4. søndag i advent efter epistellæsningen i 1. tekstrække. 


Mit salmevalg: 74 – 78 – 79 / 592 – 90.




Anden søndag i advent

Første tekstrække

Det er noget dommedagsagtigt over evangelieteksten til denne søndag, hvilket bliver mit afsæt for salmevalget. Set fra evangeliets synspunkt er dommedag ikke en dag, vi skal frygte for. Det er tværtimod en dag, vi skal se frem til med frimodighed. Når hele verden er ved at dø af skræk, skal vi som kristne mennesker løfte vore hoveder. Derfor vil jeg vælge salmer, der henvender sig til kristenheden med trøst og håb. Efter prædikenen skal vi synge Grundtvigs salme, nr. 274 ”Rejs op dit hoved, al kristenhed” på Cora Nyegaards melodi fra 1840, som i sig selv bidrager til at give salmen et fortrøstningsfuldt løft.

     Man kunne også efter prædikenen synge Aastrups ”Gør dig nu rede, kristenhed” (nr. 362), men den passer måske bedre til ”de ti brudejomfruer” (2. tekstrække). Den kunne også bruges som første salme. Det tror jeg, at jeg vil foretrække, ikke mindst fordi jeg gerne vil beholde nr. 274 efter prædikenen.

     Salmen før prædikenen kunne fint være Kingos nr. 270 ”Luk øjne op, o kristen-hed”. Den passer godt til epistelteksten, samtidig med, at den er en udmærket forbe-redelse til prædiketeksten.

     Min fornemmelse af gudstjenestens rytme siger, at 2. salme (gradualsalmen) og 5. salme (udgangssalmen) ikke bør være for lange. Det kunne tale for, at man på en af disse placeringer genbruger ”Vær velkommen” i hele adventstiden. Det er dog aldrig lykkedes for mig selv, selv om jeg egentlig synes, at idéen er god. Hvis man har en anden opfattelse, er der også andre muligheder. Den gammeltestamentlige læsning handler om ”kvisten fra Isajs stub”, hvilket er en metafor for en Davids-ætling, altså en messias-skikkelse. Derfor går det vel også an at lade ”Isajs rodskud” være et rosenskud, så vi med 2. salme tager forskud på julen ved at synge nr. 117 ”En rose så jeg skyde”.

     Så kunne ”Vær velkommen” synges som udgangssalme. Men det forstyrres af, at vi også har enkeltverset nr. 279 ”Venner, lad kun skyer gråne”, der passer godt ind i den frimodige dommedagsstemning på anden søndag i advent. Jeg holder mig til dommedagstemaet, og så ryger ideen med at have ”Vær velkommen” med i alle fire adventssøndage.


Mit salmevalg: 362 – 117 – 270 / 274 – 279.


Anden søndag i advent

Anden tekstrække


Nr. 274 "Rejs op dit hoved, al kristenhed" er salmebogens flotteste og mest opmuntrende dommedagssalme, så den skal indlede gudstjenesten. Det kunne også have været nr. 362 "Gør dig nu rede kristenhed", men den tror jeg skal gemmes til efter prædikenen, hvor den passer bedre end Brorsons salme til teksten nr. 71 "I jomfruer, I kloge". Nr. 86 "Hvorledes skal jeg møde" ville også være et godt valg til salme efter prædikenen, men den tror jeg, at jeg gemmer til 4. søndag i advent. Kingos nr. 270 "Luk øjne op, o kristenhed", kunne måske også gå an efter prædikenen, men den vil også stå meget godt som udgangssalme, hvis man ikke fra sidste år vil genbruge nr. 279 "Venner, lad kun skyer gråne". Endelig er der nr. 733 "Skyerne gråner", som båret af en popularitetsbølge har sneget sig ind i salmebogen fra højskolesangbogen.

     Og så har jeg i farten overset, at der også skal være en salme efter den gammel-testamentlige læsning, hvor jeg foretrækker profeten Malakias, hvilket giver os anled-ning til at synge Ingemanns nr. 612 "Den store mester kommer", som jeg i sin tid lærte i skolen. Det var dengang!


Mit salmevalg: 274 – 612 – 733 / 362 – 270.    



Tredje søndag i advent

Første tekstrække

Det er så på denne søndag, at vi skal synge nr. 78 ”Blomstre som en rosengård”, hvis første fire vers er en gendigtning af Es. 35, der må være blevet til i eksiltiden. Vers 5 handler om ”tidens fylde”, altså Jesu tid. I vers 6 springer vi så frem til vor egen tid, hvor ”den høje drot” (Gud / den ophøjede Kristus) og hans Ånd gør alting godt ”i vort Himmerige”. I salmerne bruger Grundtvig ordet ”Himmerig” som en eskatologisk metafor for gudstjenesten (jf. nr. 325 og 327), som forudgriber det store Himmerig. Med andre ord: I lønlig foreløbighed bliver Esajas’ profeti virkeliggjort i gudstjenesten, og derfor synger menigheden i v. 7 ”glade nytårssange”. Dermed tænker Grundtvig sikkert på den nye salmesang, som han selv har leveret inspiration til. Første bind af hans ”Sangværk til de danske kirke” udkom i 1837, hvor også denne salme er skrevet.

Evangelieteksten handler om Johannes Døberen, der i sit fængsel får at vide, hvad der er at se nu om dage: ”Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige”. Johannes skal altså lade sin tvivl overvinde af opfyldelsen af Esajas’ profeti. Det føre hen til, at nr. 164 ”Øjne, I var lykkelige”. I salmen går vi fra ”øjne, der så” (v. 1) til ”øjne, der ser” v. 7). Vendepunktet er ”kirkestævnet” i vers 3, som svarer til ”vort Himmerig” i nr. 78 (v. 6). Det er gudstjenesten, der gør Kristus-begivenheden til en nutidig begivenhed, hvor ”øjne ser, og øren høre / ham, som har Guds ord at føre”.

     Sådan set handler gudstjenesten om at se og høre i det foreløbige, hvilket indgangssalmen godt må antyde, så derfor synes jeg, at det vil være fint at begynde gudstjenesten med at synge nr. 318 ”Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige”. Men det kunne også være en anden gudstjenestesalme.

     Til gengæld vil jeg gerne slutte gudstjenesten med en salme, der reflekterer over forholdet til den gamle pagt eventuelt i sin nordiske variant i form af nr. 733 ”Skyerne gråner og løvet falder”. Men nej! Med tanke på de foregående salmer skal det være en gedigen adventssalme. Så det bliver nr. 80 ”Tak og ære være Gud”.   

     

Mit salmevalg: 318 – 78 – 276 / 164 – 80. 


Tredje søndag i advent

Anden tekstrække


Det er Zakarias' lovsang, der denne søndag er på programmet som prædikentekst. Derfor skal gudstjenesten også begynde med en lovsang, og det skal være nr. 12 "Min sjæl, du Herren love", som står lidt i skyggen af nr. 2 og nr. 3. Alle tre er gendigtninger af Ps. 103. Det er vist nok nr. 3, der bærer prisen hjem som den mest populære gendigtning, men nr. 12 er heller ikke dårlig.

     "Solopgangen fra det høje" som i Zakarias' lovsang skal "lyse for dem, der sidder i mørke og dødens skygge" bringer straks nr. 129 "Julebudet til dem, der bygge her i mørket og dødens skygge" i erindring. Det er J.Chr. Hostrups julesalme, som jeg ellers plejer at have med som fast inventar 2. juledag, men den kan godt holde til at være med begge dage. Når man tænker på al den sentimentalitet, der også omgiver vores jul, er det den mest nøgterne julesalme, jeg kender. Så den skal være salmen efter prædikenen.

     Esajasteksten har jo allerede fået et ord med på vejen i indgangssalmens ord om rosen, der "dufter for at dø". Men også nr. 7 "Herre Gud, dit dyre navn og ære" vil passe godt med ordene "hvert fjeld, hver tinde skal brat forsvinde", og længden passer godt til placeringen i gudstjenesten.

     Jeg har indtryk af, at Johannes Johansens salme nr. 276 "Dommer over levende og døde" er en af de nyere salmer, der har vundet indpas i gudstjenesten. Det er også en god salme, og den vil stå fint mellem epistellæsning og evangelielæsningen, så den skal vi have.

     Stadig med Zakarias' lovsang i øre og tanke, vil det være godt at synge nr. 80 "Tak og ære være Gud" som udgangssalme.

 

Mit salmevalg: 12 – 7 – 276 / 129 - 80.

       


Fjerde søndag i advent

Første tekstrække

Den sidste søndag i adventstiden er også – hvad evangelieteksten angår – en Johannes Døber-søndag, hvilket allerede antydes med dåbskollekten som indgangskollekt, hvis man bruger den. Der er jo mange andre muligheder nu om dage.

Med tanke på, at det lige har været vintersolhverv, og at kalenderåret går på hæld, kunne jeg godt tænke mig at begynde gudstjenesten med at synge nr. 732 ”Dybt hælder året i sin gang”. I vers 5 minder den os lige om ”frydekoret fra Betlehem”, som vi snart skal høre igen. Men man kunne jo også blive i adventsstemningen og som første salme synge Brorsons ”Fryd dig du Jesu brud” (nr. 82).

     Herefter er der tre salmer, som næsten giver sig selv, hvis man lader tekstlæs-ningerne styre valget. Den første er nr. 268 ”Zions vægter hæver røsten”, hvis første linje er blevet til med Esajas-teksten som association, selv om inspirationen til salmen er lignelsen om de ti brudepiger. Nr. 596 ”Kender du den livsens kilde” kunne også gå an. Melodien er formentlig bedre kendt. Men jeg vælger alligevel den førstnævnte. Det er en herlig salme! Den anden salme er nr. 90 ”Op, glædes alle, glædes nu”, som er digtet over epistellæsningen fra Filipperbrevet. Endelig er der salmen efter prædikenen. Kingo har skrevet nr. 91 ”Store Gud og Frelsermand” over evangelieteksten til denne søndag. Men med tanke på søndagens dåbsmotiv kunne jeg også være fristet til at synge nr. 443 ”Op til Guds hus vi gå”. Det sidste vers lægger desuden op til den kommende julefest. Jeg tror, at jeg vælger den sidste. Der er om man så må sige lidt mere gå-på-mod i den.

     Udgangssalmen skal også forberede julefesten, så det bliver Brorsons ”Nu vil vi os forsamle” (nr. 93).

     

Mit salmevalg: 732 – 268 – 90 / 443 – 93.


Fjerde søndag i advent

Anden tekstrække


Fjerde søndag i advent er ikke den store kirkegangssøndag, men der skal nok være et par tålsomme kirkegængere, som synes, at de skal være der, selv om de fleste andre går på indkøb og har travlt med de sidste juleforberedelser. Det kunne friste til at eksperimentere lidt med salmerne og vælge et par stykker, som ikke hører til blandt kernesalmerne. Jeg vil dog begynde gudstjenesten med at synge en velkendt salme, og det kunne enten være nr. 86 "Hvorledes skal jeg møde", eller nr. 76 "Op, thi dagen nu frembryder", idet jeg har en svaghed for Niels W. Gades melodi til den sidstnævnte.

     Efter den gammeltestamentlige læsning fra Esajasbogen kunne man så passende synge nr. 2 "Lover den Herre", som også er en gammel kending, som ingen kan have noget imod. Men derefter kunne man forsøge sig lidt med "100 salmer", hvor jeg blandt adventssalmerne har fundet nr. 819 "Så hør dem da endnu engang de løfterige ord", som har en meget imødekommende melodi, som man straks får lyst til at synge med på.

     Efter prædikenen skal vi have endnu en gammel kending, nemlig Brorson nr. 82 "Fryd dig! du Jesu brud", som passer godt til teksten om Jesus og Johannes Døberen.

Man kan så enten slutte gudstjenesten med at synge nr. 74 "Vær velkommen" endnu engang, eller også kunne man prøve at indlede julen med en ny salme som Iben Krogsdals nr. 822 "Decembernat".

     Det er ikke noget særligt homogent salmevalg, men det kan også være lærerigt at prøve det.


Mit salmevalg: 86 – 2 – 819 / 82 – 822.


Juledagene – Salmevalg, 2. tekstrække


Hvis man er så heldig at være den eneste præst i pastoratet, kan det inden for en halv snes dage blive til seks gudstjenestedage, hvis man tæller 4. søndag i advent og nytårsdag med. Og da juledagene også er en tid, hvor familien også gør krav på præstens opmærksomhed, kan det betale sig at være i god tid med forberedelserne.

Den bedste gudstjenesteforberedelse er at læse teksterne og derefter give sig i kast med at vælge salmer. Det sidste gøres bedst ved at inddele et stykke papir i fire til seks kolonner svarende til det antal af gudstjenestedage, man vil forberede. Så kan man ellers gå i gang med at læse salmerne fra nr. 94 til nr. 135 og undervejs sætte de valgte salmer ind i skemaet, hvor der skal så god plads, at der også er plads til ændringer.

For at det ikke skal blive for omstændeligt, henviser jeg til de overvejelser, jeg gjorde mig i forbindelse med salmevalget til 1. tekstrække.

     Juleaften skal man ikke eksperimentere for meget med salmevalget. Der skal man have nr. 94 "Det kimer nu", nr. 104 "Et barn er født i Betlehem" samt nr. 119 "Julen har bragt velsignet bud". Da jeg i min mini-prædiken til juleaften har foreslået, at man i prædikenen tager afsæt i Grundtvigs digt "Nat i østen er ej så lang", vil jeg vælge digtets fem sidste vers, som i salmebogen er blevet nr. 105 "Venner, sagde Guds engel blidt" som salme efter prædikenen. Ellers er der nr. 99 "Velkommen igen, Guds engle små", som jeg i så fald vil sætte før prædikenen og nr. 104 efter prædikenen. Nr. 120 "Glade jul", synes jeg skal synges derhjemme og ikke i kirken.

     Juledag skal begynde med nr. 114 "Hjerte, løft din glædes vinger". Og så skal der desuden være nr. 118 "Julen har englelyd", nr. 99 "Velkommen igen, Guds engle små", hvis den ikke har været brugt juleaften. Ellers er der sådan en som nr. 109 "I denne søde juletid". Gudstjenesten kan så slutte med nr. 100 "Kimer I klokker". I 2. tekstrække, hvor der skal prædikes over Johannes-prologen, skal salmen efter prædikenen være nr. 107 "Glæden hun er født i dag", som må konkurrere med "Et barn er født i Betlehem" om at være den bedste julesalme, der findes. Begge er oprindelig middelaldersalmer og begge salmer formår at formulere julens paradoks, nemlig at Gud bliver menneske. Desværre er nr. 107 i salmebogen reduceret til en torso. Den har oprindelig otte vidunderlige vers. Den uforkortede udgave kan findes på min hjemmeside ved at klikke HER!

     Anden juledag, Sankt Stefans Dag, har helt sit eget præg, som giver anledning til at reflektere over, hvad martyriet er. Det kommer også til at præge salmevalget, som begynder med Brorsons nr. 125 "Mit hjerte altid vanker". Derefter nr. 117 "En rose så jeg skyde" og nr. 108 "Lovet være du, Jesus Krist". Som salme efter prædikenen vil jeg overveje at vælge Jørgen Gustava Brandts nr. 14 "Tænk, at livet koster livet", som jeg godt aldrig har været særlig begejstret for, selv om den straks efter sin frem-komst i 1985 blev vældig populær. Men måske vil der være lidt perspektiv i den på Stefansdag, fordi det kristne martyrium ikke består i at sige nej til livet. Af samme grund synes jeg, at Hostrups julesalme nr. 129 "Julebudet til dem, der bygge" passer godt til at gå hjem på.

     Julesøndag kan begynde med nr. 122 "Den yndigste rose er funden" eller nr. 123 "Her kommer, Jesus, dine små". Som anden salme har jeg overvejet Hans Anker Jørgensens langfredagssalme nr. 197 "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?" eller nr. 260 "Du satte dig selv i de nederstes sted". Begge passer godt efter den gammeltestamentlige læsning fra, uanset om man bruger det ene eller det andet forslag i alterbogen. Efter epistellæsningen kunne det passe rigtig fint at synge nr. 140 vers 7, som taler om "trøst for dem, som græde", hvilket også må gælde for dem, der græder over sig selv, fordi de er kommet til kort i forhold til lovens krav. Som salme efter prædikenen eller som sidste salme vil jeg foreslå Johannes Johannesens nr. 98 "Det var ikke en nat som de andre". Den skal nok være salme efter prædikenen, og så kan man slutte af med nr. 375 "Alt står i Guds faderhånd".


Mit salmevalg

Juleaften: 94 – 104 / 105 – 119.

Juledag: 114 – 118 – 99 / 107 – 100.

2. juledag: 125 – 117 – 108 / 14 – 129.

Julesøndag: 123 – 197 – 140 v. 7 / 98 – 375.