Ravenna

En dag i maj 2007 cyklede vi til Beldringe lufthavn, hvor vi lukkede luften ud af hjulene og drejede vore styr på langs af stellet, så de kunne være i Cimber Air-flyets lille lastrum. Et par timer senere pumpede vi cyklerne i Forli Lufthavn og kørte cirka 35 km. til landsbyen Classe uden for Ravenna, hvor vi fandt et værelse og en restaurant lige overfor katedralen S. Apollinare, som vi straks efter gik på opdagelse i. Området har historisk set en særlig status som en rest af det østromerske imperium efter romerrigets deling i 395. Først i 751 blev området indlemmet i den katolske kirkestat, som i middelalderen blev den egentlige arving efter der vestromerske rige, som i 476 gik til grunde under folkevandringerne. Det østromerske rige bestod derimod indtil år 1454.

     I 726 forbød den den østromerskekejser Leo III den religiøse billedbrug i kirkerne med det resultat at utallige mosaik- og freskobilleder i Grækenland og Lilleasien blev ødelagt. Men billedforbuddet slog aldrig igennem i Ravenna, hvor man af flere grunde havde vendt sig mod det østromerske overherredømme. Dette er den meget kortfattede forklaring på, hvorfor den fineste og bedst bevarede østromerske (byzantinske) kirkekunst er at finde i netop Ravenna. Billeder fra 5oo- og 6oo-tallet er i vidt omfang forblevet ubeskadigede indtil den dag i dag.

     I det følgende vil jeg vise fotografier af kirkerne S. Apollinare in Classe, Galla Placidias Mausolæum,

S. Apollinare Nuovo, S. Vitale samt et par dåbskapeller.    (Klik på et foto for at forstørre det!)

1. Afgang fra Beldringe Lufthavn. - 2. Ankomst til Classe. - 3. S. Apollinare-kirken. - 4-6.  Kirkens indre med apsismosaikken. - 7. S. Apol-linare på engen.

     S. Apollinare-kirken er bygget og udsmykket under den byzantinske kejser Justinian (527-565), og kirken blev indviet i år 549 af biskop Maximian. Man kan bruge meget lang tid på at studere kirkens apsismosaik, som i forgrunden viser biskop Apollinaris, som ifølge en legende var Ravennas første biskop. Bag han ses en eng bevokset med træer og lave buske. På engen græsser tre får. Mosaikken domineres af en cirkel med et kors, som i krydset viser et lille Kristus-billede. Uden for cirklen ser man to hvidklædte skikkelser, og øverst oppe ser man en hånd komme ud af skyen. Det er Guds hånd. De to hvidklædte skikkelser må være Moses og Elias, som tydeligvis er meget opmærksomme på korset med Kristus-billedet. Det leder tanken hen på evangeliefortællingen om "Forklarelsen på bjerget", så de tre får må hedde Peter, Jakob og Johannes.

     Men der er jo ikke noget bjerg. Forklaringen får man når man kommer ud af kirken igen. For der ligger engen med træer og buske, og der er også tre græssende får. Pointen er den, at "forklarelsen på bjerget" finder sted over alt, hvor der holdes gudstjeneste. For dér åbenbarer Kristus sig i al sin himmelske herlighed for sine disciple!

     Inde i Ravenna ligger Galla Placidias Mausoleum. Når man træder ind i bygningen overraskes man af kontrasten mellem det prunkløse ydre og det herlige indre. Galla Placidia var datter af kejser Theodosius den Store (død 395). Hendes bror Honorius fik tildelt magten over kejserrigets vestlige del, men blev hurtigt trængt af den gotiske invasion anført af Alarik og måtte derfor isolere sig i Ravenna.

     Mausoleet menes at være bygget omkring 440. Inde i rummet står der tre sarkofager, hvoraf den ene måske er Galla Placidias. Men det, der gør rummet specielt, er den særlige fredfyldte stemning, der præger det. 

1. Galla Placidias Mausoleum, bygget ca. år 430. - 2. Mosaikker i tøndehvælv med S. Laurentius nederst samt også i 3. billede. - 4. Pasto-

rale med "den gode hyrde". 5. Et fredsommeligt fuglebad.

     Midt i byen på Via di Roma ligger kirken S. Apollinare Nuove, som er ældre end navnet antyder. Den blev oprindelig bygget af goterkongen Theoderik (454-526) og blev indviet til Sankt Martin af Tours. På et uroligt tidspunkt i 800-tallet flyttede man de jordiske rester af Apollinaris fra kirken i Classe ind til den mere sikre kirke inde i byen, som så blev "den ny kirke" med Apollinaris' navn.

     Kirken er en meget smuk basilika, hvis hovedskib over søjlerne er udsmykket med mosaikker i tre rækker. Øverste række er 26 billeder fra Jesu liv. I mellemste række er der nogle helgenbilleder, som mest tjener til at udfylde mellemrummet mellem kirkens vinduer. Og nederst er der i højre side af kirken en procession 26 martyrer, som bevæger hen mod Kristus på dommersædet. Den nederste række i venstre side af kirken er en procession af 22 unge kvinder, som anført af de hellige tre konger med gaver bevæger sig hen mod gudsmoderen Maria.      

1. S. Apollinare-kirken set fra gaden. - 2. Kirkens indre med procesionen af martyrer. - 3.-4. Kristus på dommersædet. 

5.-8.  Kirkens indre med processionen af unge kvinder og de hellige tre konger samt gudsmoderen Maria med Kristus på skødet.

     San Vitale-kirken, som ligger et par hundrede meter fra Galla Placidias Mausoleeum, er en ottekantet bygning, hvilket antyder, at den er bygget over en martyrgrav. Sankt Vitalis siges at være en romersk soldat, som led martyrdøden allerede i 200-tallet. Men ellers ved man ikke meget om ham. Til gengæld er hans gravkirke blevet berømt på grund af de meget fine mosaikker, der findes i kirkens kor og apsis. Kirke-bygningen er fra den første halvdel af 500-tallet, det vil sige, at den er bygget i kejser Justinians tid. Kirken er indviet af ærkebiskop Maximian i år 549.    

1. S. Vitale-kirken. - 2. Kirkens indre med kor og apsis. - 3.-4. Apsis-mosaikken med Kristus i midten siddende på jordkuglen som verdens skaber og hersker. Yderst til venstre St. Vitalis, som får overrakt en sejrskrans. Yderst til højre biskop Ekklesius, som grundlagde kirken i år 527. - 5. Til højre i koret bringer Abel og Jerusalems ypperstepræst Melchisedek offergaver til alteret. 6. Abrahams gæstebud, som også er et symbolsk billede på Treenigheden. 

7. Kejserinde Theodora bærer alterkalken sammen med sit hof. - 8. Kejser Justinian bærer et af kirkens hellige kar sammen med sit hof. - 9. De ortodokses dåbskapel. - 10. Kuppelmosaik i arianernes dåbskapel viser Johannesdåben samt flodguden Jordan til venstre. - 11.-12. Gudstjeneste i en af byens kirker,   

     Som del af det østromerske kejserrige var Ravenna i middelalderen præget kejserrigets officielle nicæn-ske trosbekendelse. Men byen var også præget af folkevandringerne og dermed af den afvigende gotiske indflydelse, som ikke var ortodoks, men derimod af ariansk oprindelse. Det er forklaringen på, at der i Ravenna er et ortodokst dåbskapel og et ariansk dåbskapel.

     Der er i Ravenna adskillige andre kirker med fine mosaikker end dem, som er omtalt her. Det bedste er at tage derned selv og gå på opdagelse i alt det, der er. Tag endelig en kikkert med! Den er uundværlig, når man vil studere detaljer i mosaikkerne.