Udflugt til Vadehavet i juli 2026 

     Om morgenen fredag den 3. juli 2026 satte vi i Asperup vore cykler på Allans hjemmelavede cykeltrailer, hvorefter Lene og Allans plus Inger Merete og jeg selv satte kursen mod Vadehavet. Vi havde kun godt to døgn til vores rådighed. Efter et par timers kørsel indlogerede vi os på Rudbøl Grænsekro, hvor vi efterlod vores bagage samt cyklerne, som vi opgav at bruge på grund af kraftig blæst. I stedet kørte vi tilbage til Tønder, hvor vi spiste frokost på en kaffebaren "Johannes". Derefter gik vi en tur i Tønders gamle gader.

     Vores medbragte eftermiddagskaffe indtog vi på kirkegården i Møgeltønder efter at have beset kirken, som bærer præg af at have været Schackensborgs herregårdskirke. Senere kørte vi til Højer ved Vidåens munding med de to store sluser i digerne.

     Aftensmaden indtog vi i Rudbøl på grænsekroen. 

  -   Klik på et foto for at forstørre det!  - 

1. Allans cykeltrailer. - 2. Rudbøl Grænsekro. - 3.-5. Møgeltønder kirke. - 6. Vi nyder udsigten og blæsten fra Højer Sluse. - 7.-8. Cyklerne tages af traileren.

     Lørdag morgen satte vi os efter en udmærket morgenmad igen i bilen og kørte 30 km. til Dageböll Mole, hvor vi efterod bilen og traileren. Der var lavvande, og færgen ramte da også på et tidspunkt havbunden, hvilket der ikke skete noget ved. I Wyk indlogerede vi os på Strand Hotel. Frokosten indtog vi på en nærliggende fiskerestaurant.

     En kort gåtur i byen fortalte, at både byen og øen i høj grad lever af turisme. Der er masser af restauranter, beværtninger og souvenirbutikker. Mange af de stråtækte friserhuse er tydeligvis blevet til feriehuse. Øen huser ca. 8.400 fastboende, hvortil kommer besøg af årligt 191.000 turister.

     Cykelturen lørdag eftermiddag gik undervejs i stå på grund af regnvejr. Vi søgte læ i et overdækket bus-stoppested, indtil vi mistede tålmodigheden med vejrguderne og kaste os ud i regnvejret. Men så gik min cykel i stykker. En pedal gik løs og kunne ikke skrues på plads igen, fordi gevindet var ødelagt. Så i et mere adstadigt tempo nåede vi gennemblødte tilbage på hotelet. 

     Aftensmaden fik vi på hotellet, som havde en ganske glimrende italiensk restaurant, som også blev betjent af italienere. Vores snakkesalige tjener fortalte, at han havde besøgt Danmark flere gange, hvilket vel var grunden til, at han syntes, at det var morsomt at snakke med os.        

     1.-2. Færgen fra Dagebôll til Wyk på Föhr. - 3.-4. Strand Hotel, hvor vi overnattede. Til ære for os havde de lagt den røde løber ud. - 5.-6 Pause på lørdagens cykeltur.   

     Søndag formiddag ville vi egentlig have taget færgen til øen Amrum. Men det opgav vi på grund af min defekte cykel. I stedet fandt vi en bus, som kunne tage os med på en tur rundt på Föhr. Bussen blev kørt af en meget snakkende og vidende chauffør, som fortalte løst og fast om øen og dens befolkning - blandt andet den oplysning, at huse med grønne døre var beboet af landbrugere, mens huse med blå døre var beboet af søfolk. Og dem, som havde huse med røde døre, var offentligt ansatte.

     Ved landsbyen Dunsum holdt vi en pause og gik en tur på diget, hvorfra vi kunne se over på øen Sild. Langt mod nord kunne vi i kimingen skimte de store siloer i Esbjerg Havn.

     Da vi kom tilbage til Wyk, fandt vi cyklerne og gik ombord på en færge tilbage Dageböll. Cyklerne blev læsset på Allans trailer, og så kørte vi tilbage til Danmark med en obligatorisk pause ved Fleggaards grænsebutik i Aventoft.

     Omkring kl. 18 nåede vi tilbage til Asperup, hvor Lene og Allan trakterede med suppe.  

1.- 6. Bustur rundt på Föhr med et stop ved diget i nærheden af landsbyen Dunsum. 

1. Gade i Wyk. - 2. Det frisiske museum i Wyk. -  3.-4. De hvide huse i Nieblum. - 5.-6. Cykel med hundeanhænger.