Sydafrika

I Tanzania besøgte vi mange landsbyer, men der var ikke megen safari over det. Vi hørte, at der havde været løver og andre vilde dyr i de områder, vi besøgte. Men det var alt sammen væk nu.

     Men i januar 2010 rejste vi så på safari i Kruger National Park i Sydafrika. Vi kom med British Airways til Johannesburg, hvor vi skiftede til et mindre fly til Hoedspruit Lufthavn, hvor vi blev hentet i taxa for at køre til Kapama River Lodge, som lå lige i nærheden. Men chaufføren havde taget fejl af adressen, så vi havnede i en anden lodge et godt stykke vej fra vores egentlige bestemmelsessted. Men det gjorde ikke noget. Chaufføren tog det ikke så tungt, og vi fik en glimrende sightseeing ud af det. Da vi endelig nåede frem, var det henad aften, men vi opfattede da, at vi var kommet til et fint sted med meget gode værelser og en fornem restaurant.

     Vi skulle være der i fire dage, så allerede tidligt næste morgen var vi af sted i vores safari-jeep. Vi fik en lille sandwich med på turen, men den egentlige morgenmad fik vi først, da vi kom tilbage. Derefter kunne vi trække os tilbage på værelset for at sove eller læse. Et bad i poolen kunne vi også nå, inden vi skulle af sted igen hen på eftermiddagen.

     Her kommer en række fotos, som ikke behøver nogen særlig forklaring. Klik på et foto for at forstørre det!

1. Hoedspruit Lufthavn - 2. Ankommet til lodgen, men rejsetræt - 3.-7. Kapama River Lodge - 8. Og så er det afgang i safari-jeepen.

Fra nationalparken fløj vi til Cape Town, hvor vi blev indkvarteret i et lille hyggeligt hotel, som var indrettet i en tidligere herskabsvilla, hvorfra vi havde en fin udsigt udover byen og havet. Vi havde på forhånd hørt meget om overfald og kriminalitet. Det mærkede vi ikke noget til. Men vi færdedes jo heller ikke ude i byen sent på aftenen eller om natten.

     Fra havnen i Cape Town kunne vi med en lille færge sejle ud til Robben Island, hvor Nelson Mandela var fængslet i 18 af de 27 år, han blev holdt indespærret. Øen havde udgjort et lille samfund for sig selv med skole, kirke, butik og sportsplads til brug for dem, der var ansat på fængslet. Nu er fængslet nedlagt og indrettet som museum for frihedskampen mod apartheid. Over tusinde fanger har været fængslet her. Vi så både deres fængselsceller og stenbruddene, hvor fangerne havde arbejdet. Der har været både kriminelle og politiske fanger som Nelson Mandela. Nogle af de tidligere fanger havde stadig deres gang her som guider for de turister, der besøger øen. Det var forstemmende at gå rundt mellem de små celler samt at iagttage køkken og spisesal, og man spørger sig selv, hvordan det overhovedet er muligt at bevare nogen form for menneskelighed under disse forhold. Flugt var ikke en mulighed. Det ville være en svømmetur på 12-14 km., og vandet mellem Robben Island og Cape Town er på grund af strømme fra polarhavet hundekoldt selv om sommeren, og desuden er det et hajfyldt farvand.

1.-5. Vores hotel i Cape Town - 6.-8. Udsigten fra vores hotel til byen, Taffelbjerget samt Robben Island.

1. Færgen til Robben Island - 2. Porten til fængslet - 3. Kirkegården for spedalske - 4. Fangeceller - 5. Stenbruddet. - 6. Fængselsgang -

7. En celle - 8. Udsigten fra Robben Island til fastlandet.

Fra Cape Town tog vi en tur med kabelbanen op til toppen af det ca. 1.000 meter høje Taffelbjerg, som er en karakteristisk landkending ude fra søen, men det er også godt at orientere sig efter, når man færdes i Cape Towns snorlige gader, som deler byen op i et utal af kvadrater. Fra toppen af bjerget har man en fantastisk udsigt udover hele byen. Vi var der i klart vejr og kunne se helt ud til spidsen af halvøen, Kap det Gode Håb.

     I en lejet bil forsøgte vi at køre ud til Kap det Gode Håb, men vi nåede aldrig derud. Dels blev vi undervejs i Boulders Bay opholdt af en meget interessant pingvinkoloni, hvor man fra gangbroer på nært hold havde mulighed for at studere pingvinernes dagligdag. Dels fandt vi ud af, at man for at komme helt ud på sydspidsen skulle igennem et naturreservat med nogle meget aggressive aber, som havde det med at flå antenne og vinduesviskere af bilen.

1.-5. Besøg på toppen af Taffelbjerget - 6.-8. Besøg i en pingvinkoloni.

I vores bil kørte vi vest om Taffelbjerget og kom derved ind på motorvejen til den internationale lufthavn. Undervejs passerede vi bydelen Langa, som er en såkaldt township i lighed med Soweto nær Johannesburg. Selv om apartheid-lovene blev afskaffet ved indførelse af en ny forfatning i 1994, hvor reformpartiet ANC med Nelson Mandela i spidsen overtog regeringsmagten, er Sydafrika stadig et raceopdelt land, hvor en stor del af den sorte befolkning bor i disse townships, som er regulær slum. Man kan takke besindige mennesker som Nelson Mandela og ærkebiskop Desmond Tuto for, at systemændringen trods fattigdom og elendighed er foregået forholdsvis fredeligt.

     Vi fortsatte forbi lufthavnen og kørte til vinbyen Stellenbosch, hvor vi fik et værelse på et hyggeligt lille hotel. Freden blev kun forstyrret af nogle telefonopringninger fra avisen BT, som ved at grave i stifternes regnskaber havde fundet ud af at vi havde brugt for mange penge på kollegial selskabelighed. Det var sådan set også rigtigt. I Fyens Stift havde vi tre år tidligere i juni 2007 haft et to-dages møde på Ærø med provsterne, hvor forbruget af rødvin efter BT’s mening ikke stod i et rimeligt forhold til de måltider, vi havde fået. Men sammenlagt var mødet ikke dyrere end så mange andre møder, vi havde holdt. Af alle steder skulle jeg nu pludselig i vinbyen Stellenbosch stå til regnskab for vores rødvinsregning. Journalisten mente, at vi havde drukket for meget, og i irritation svarede jeg ham, at det da ikke er nogen skam, at man kan drikke meget. Det skulle jeg måske ikke have sagt! Men hændelsen bekræftede mig i, at med finanskrisen var også ”ny-puritanismen” sat ind. Det forhindrede nu ikke, at Inger Merete og jeg til vores aftensmad delte en god flaske pinotage, selv om vi om eftermiddagen have været på en rundtur til flere vingårde, hvor vi havde fået flere gode smagsprøver.

     I øvrigt var Stellenbosch med sine 190.000 indbyggere en meget fredelig og hyggelig by at færdes i. Den havde et tydeligt hollandsk præg, og den rummer også et universitet med omkring 17.000 studerende, hvilket selvfølgelig også er med til at præge byen.

1.-2. Langa Township - 2.-4. Vores hotel i Stellenbosch - 5.-7. Gadebilleder fra Stelenbosch - 8. Huguenotternes (de reformerte) museum.

1.-8. Besøg på diverse vingårde med mulighed for smagsprøver.

Efter to-tre dages ophold Stellenbosch var vores ferie ved at være forbi, så vi kørte tilbage og afleverede bilen i lufthavnen, hvorfra vi fløj tilbage til London og København. Turen havde vel varet i fjorten dage minus rejsedage, men den havde været rig på naturoplevelser. Det kunne have været spændende at have haft mere tid til at komme tættere på befolkningen og fornemme noget mere om deres eget syn på den kulturelle og politiske udvikling. Men sådan skulle det ikke være. Vi var jo også først og fremmest taget dertil for at opleve noget af det ”wildlife”, som vi ikke havde fået med i Tanzania.