Lærke, oktober 2016

I sommeren 2016 havde vi boet i Genève i næsten fire år og var så småt ved at indstille os på at flytte tilbage til Odense. Men vi skulle jo også på tur med Lærke, så det blev til, at hun tog med til Genève, hvor jeg havde forskellige ting at ordne. Derfra tog vi så med tog til Lyon, hvor vi blev et par dage. Med højhastighedstoget TGV rejste vi videre til Paris, hvor vi var i tre-fire dage, inden vi med Easy Jet vendte tilbage til Danmark.

     Alle vore børnebørn har besøgt os flere gange, mens vi boede i Genève, så derfor er det ikke til at skelne det ene besøg fra det andet. Men jeg husker, at vi under Lærkes konfirmationsrejse besøgte det videnskabshistoriske museum i Genève. Det ligger tæt på Genève-søen lige ved siden af botanisk have, som vi også gik igennem. Desuden besøgte vi i bydelen Meyrin det europæiske center for kerneforskning, som forkortet hedder CERN. Jeg tog også mine konfirmander med på besøg på denne institution, hvor man kan sandsynliggøre, at universet er cirka 13,7 milliarder år gammelt. Det tvivler jeg sådan set heller ikke på.

Men pædagogisk ser er det nemmere og mere overskueligt at forestille sig hele skabelsesprocessen anskueliggjort som et forløb på syv dage, sådan som Bibelen fortæller.

Klik på et foto for at forstørre det!

1. Udsigten fra det videnskabelige museum udover Genève-søen - 2. Besøg i CERN. Fra et vindue i et mødelokale kan man se ned i kontrolrummet - 3. Frokost på en hyggelig restaurant.

Da vi kom til Lyon, kom vi over i en noget mere åndshistorisk boldgade. Først besøgte vi Notre Dame-basilikaen, som er en imponerende katedral, der ligger på en bakketop i Fourvière-kvarteret højt hævet over Saône-floden. Dernæst besøgte vi kirkefaderen Irenæus’ martyrkirke. Irenæus er vores mest betydningsfulde link til den ældste kirkes historie og teologi. Ellers gik tiden med vandringer i den charmerende gamle bydel mellem Saône og Rhone-floderne. Desuden fik vi også en fin sejltur på floderne.

1.-4.  Med en tandhjulbane kørte vi op til bydelen Fourvière, hvor vi besøgte katedralen Notre Dame, som rummer mange fine mosaikker - 5.-6. Fra Notre Dame er der en flot udsigt ud over Lyon - 7.-8. Syd for Notre Dame er der udgravninger af det romerske Lyon, kaldet Lugdunum. Den mest markante udgravning er teatret.

1. Irenæus' martyrkirke - 2. Et Golgata ved kirken - 3. Kryptkirken med levninger fra den romerske tid - 4. Aftenbillede af Notre Dame (foroven) og Saint Jean-katedralen (nederst til venstre). 5. Lærke og Inger Merete på aftenvandring i det gamle Lyon - 6.-8. Futuristiske byggerier, som vi så på vores sejltur på Soâne-floden.

I Paris havde vi lejet en lille turistlejlighed i Marais-kvarteret lige i nærheden af Pompidou-centret. Derfra kunne vi gå til Notre Dame, som endnu var intakt. Næste gang vi var i Paris, var hele tagkonstruktionen brændt væk. For Lærke, som på det tidspunkt gik højt op fodbold var det også vigtigt, at vi fik besøgt Paris Saint- Germains (PSG) stadion Parc des Princes ude ved Port de Saint-Cloud.

     Vi skulle naturligvis også besøge Eiffeltårnet, hvor vi med elevatoren kørte op på 2. etage. Vi var ikke inde på Louvre-museet, men nøjedes med en spadseretur igennem Jardin des Tuileries, over Concorde-pladsen og op ad Champs Elysées til Triumfbuen. Derefter nåede vi også at komme en tur op på Montmartre for at se på Sacre Coeur-kirken samt alle de mærkelige malerier på Place du Tertre.

1. Aftensmad på en hyggelig restaurant - 2. Vores lejlighed på 1. sal et sted i Marais-kvarteret - 3. En selfie med Pompidou-centret i baggrunden - 4. Udsigten fra toppen af Pompidou-centret - 5.-8. Besøg i Notre Dame- katedralen.

1. Lærke foran Parc des Princes (PSG's stadion) - 2. Lærke og Inger Merete med Eiffeltårnet i baggrunden - 3. Udsigten fra Eiffeltårnet med den moderne bydel, Defence, ude i horisonten - 4. Og her er udsigten med Montmartre i baggrunden - 5. Og her er det med Montparnasse i baggrunden - 6. Louvre - 7. På café på Champ Elysées - 8. Triumfbuen.  

1. Den ukendte soldats grav i triumsbuen - 2. Sacre Ceour-kirken på Montmartre - 3. Udsigten fra Sacre Ceour-kirken - 4.-5. Det indre af kirken - 6. Maleriudstilling på Place du Tertre - 7. Musik i metroen - 8. Place des Vosges.

Mads, februar 2018

Lærkes lillebror, Mads, fik en lidt anden rejse i konfirmationsgave. Han kom til Sri Lanka. Desuden fik han også sine forældre med (dog for egen regning). Dette arrangement skyldtes, at vi alle sammen havde et fælles ønske om at besøge Sri Lanka.

     Allerede på turens første dag pådrog jeg mig en forbrænding af mine fodsåler, fordi jeg noget uforsigtigt med bare fødder var trådt ud på nogle sorte, solvarme sten i en tempelruin i Anuradhapura. Det kostede et besøg hos en "junglelæge" i en noget primitiv konsultation samt et par besøg på skadestuer for at få fødderne efterset og forbundet. Men Inger Meretes omhyggelige pleje gjorde, at jeg fik fødderne med hjem i god behold.

Klik på et billede for at forstørre det!

1. Kort over Sri Lanka. Vores rute, hvor vi kørte med uret, er indtegnet - 2. Her er vi noget trætte ankommet til Colombo - 3. Vores bil med Chauffør - 4. Chaufføren har givet en kokosnød - 5.-6. Besøg i temlet i Anuharadhapura - 7. Mine forbtændte fødder - 8. Junglelægens konsultation.

1. Besøg i en ruin - 2. Sigiriya-klippen set fra vores hotel - 3. Vægmalerier på klippen - 4. En lille færgefart - 5.-6. Besøg i et landsbyhjem -    7. En landrover til elefant-safari - 8. Nogle få af flere hundrede elefanter.

Sri Lanka er ikke noget stort land. I areal er det cirka 50% større end Danmark. Ikke desto mindre rummer det en befolkning på 20,8 millioner samt en bestand på 15.000 vilde elefanter. Det er ikke noget særsyn at møde en elefant på alfarvej, selv om man søger at holde dem inden for rammerne af nogle nationalparker. På vores hotel i Sigiriya var der en henstilling om ikke at bevæge sig uden for hotellets område efter kl. 19 på grund af faren for at møde omstrejfende elefanter.

     Sigiriya er berømt for en karakteristisk klippeformation, som rager et par hundrede meter op i landskabet. Klippen kan bestiges, og på toppen er der resterne af et fort. Undervejs op kan man i nogle klippehuler se farvestrålende freskomalerier af nogle frodige kvinder.

     Sigiria er et godt udgangspunkt for udflugter til et par af landets nationalparker. Vi kørte til Kaudulla-parken, hvor vi på en stor eng ved at sø mødte to store elefantflokke med tilsammen 250-300 elefanter, der gik og græssede uden at tage særlig notits af alle de safari-jeeps, der kørte omkring dem.

     Cirka 15 km. vest for Sigiriya ligger landsbyen Dambulla, hvorfra man kan vandre op til et hulekloster med farvestrålende Buddha-figurer.

     Under vores ophold i Sigiriya var vi også på en såkaldt "landsby-safari", som foregik med tuk-tuk og båd med et frokostophold i et landsbyhjem. Arrangementet var selvfølgelig til ære for turisterne, men det var blottet for enhver form for turistmæssig professionalisme, hvilket gjorde det til en ganske charmerende safari.

1.-3. Elefanter i Minneriya nationalpark - 4.-8 . Huletemplet med Buddha-figurer i Dambulla.

Vores tur fortsatte til Kandy, som tidligere var landets hovedstad. Foruden ”Tandens Tempel”, som blandt meget andet rummer det allerfineste klenodie, nemlig en af Buddhas hjørnetænder, besøgte vi et elefant-børnehjem, hvor Niels og Mads fik lejlighed til at vaske et par elefanter bag ørene.

     Fra Kandy tog vi toget op gennem højlandet til en lokalitet, der hedder "Little England", hvor de engelske koloniherrer holdt ferie på grund af det lidt køligere klima. Vi kørte gennem grønne bjerge og frodige teplantager, hvor man var i gang med at plukke teblade. I nærheden af Byen Ella passerede toget en meget flot bro med ni store brobuer.

     Vi nåede ned til havet mod syd, hvor vi i seks timer kørte rundt i nationalparken Yale, hvis kyststrækninger blev hårdt ramt af tsunamien i julen 2004. Nogle metalplader viste bølgehøjden.

1.-5. Tandens Tempel i Kandy - 6.-8. Elefantbørnehjemmet, hvor Mads og Niels fik mulighed for at vaske en elefant bag ørene.

1-5. Med tog fra Kandy kørte vi op igennem bjerge, som var dækkede af teplantager, og kom til Ella, hvor chaufføren ventede med bilen. Senere stoppede vi ved en fin gammel jernbanebro, bygget med ni buer - 6.-9. Vores hotel, som lå smukt på en skråning ved en dyb dal.

1.-8. Billeder fra Yale Nationalpark, som er Sri Lankas største naturreservat. Det lykkedes os derværre ikke at se en leopard, men der var mange andre dyr, og det var en dejlig tur igennem reservatet. Undervejs passerede vi ved stranden et monument for tsunamien i 2004. De blanke plader viser bølgehøjden.

Til slut boede vi fire dage i badebyen Hikkaduwa, hvor vi bare holdt ferie og plaskede rundt i svømmepølen - bortset fra mig, som havde forbindinger på fødderne, hvilket forhindrede mig i at bade.

     På en udflugt til nogle landsbyer lidt nord for Hikkaduwa besøgte vi en skildpaddefarm, et museum for tsunamien i 2004 samt en månestensmine. Især museet gjorde indtryk. Tsunamien havde her slået hårdt til og blandt andet ramt et tog, hvori ca. 1.500 mennesker omkom. I hele Sri Lanka døde ca. 40.000 under tsunamien.

1. Stranden ved Hikkaduwa - 2. Vores Hotel - 3. Lenette og Mads i svømmepølen - 4. Niels slapper af med en bog - 5. Rådslagning på hotelværelset - 6. Opmærksomheden har samlet sig om en havskildpadde - 7. På tur i en tuk-tuk - 8. Monument til minde om tsunamien.  Bag monumentet går jernbanen, som blev ramt af bølgerne.

Se flere billeder under "Sri Lanka, februar 2018" - 12. Sri Lanka, februar 2018 | krendrej.dk

Freja, juli 2019

Frejas konfirmationsrejse adskilte sig fra de andres rejser ved at være en togrejse. Vi havde købt interrailbilletter så tidligt, at vi fik så klækkelig en rabat, at vi købte 1. klasse, hvilket var en god idé, fordi det med pladsreservation ikke var så nødvendigt.

     Først kørte vi over Hamburg til Berlin, hvor vi fik et hotel lige ved hovedbanegården, hvorved vi fik let adgang til bytrafikken. Men vi startede med at gå. Først gik vi til Rigsdagen, og derfra fortsatte vi til Brandenburger Tor. Vi besøgte også det arkæologiske museum med Pergamon-alteret og byporten i Milet. Også den graffitibemalede rest af Berlinmuren i nærheden af Checkpoint Charliet tog vi os god tid til at studere. Undervejs gik det op for mig, at jeg er ved at være gammel, for Freja havde ikke – viste det sig - noget særligt forhold til den historie, der knytter sig til Berlinmuren. Men hele den historie er jo det, der har præget vores opvækst og ungdom. Den samme iagttagelse gjorde sig gældende, da vi nåede frem til Holocaust-Monumentet, hvorfor vi måtte i gang med en nænsom fortælling om nazismen og 2. verdenskrig.

Tryk op et billede for at forstørre det!

1. En eller anden banegårdsrestaurant - 2. Rigsdagsbygningen i Berlin - 3. Brandenburgertor - 4. Ishtar-porten på Det arkæologiske Museum - 5. Byporten i Milet, Det arkæologiske Museum - 6. Marienkirche, Funkturm og Martin Luther - 7. Holocaustmonumentet - 8. Gedächtniskirche.

1.-2. Berlinmuren (med graffitti) - 3. Besøg i Rittersport-museum - 4. Zoologisk have - 5. U-Bahn eller S-Bahn - 6. Snak om oplevelserne.

Fra Berlin havde vi hjemmefra reserveret plads i sovevognstoget til Basel. Det var stadig på 1. klasse, og Inger Merete og Freja havde deres egen kupé med eget toilet og bad, og jeg fik en tilsvarende for mig selv. I Basel havde vi igen reserveret hotelværelse i nærheden af banegården. Derfra tog vi til Barfüsserplatz for at få noget at spise. Vi meldte vores ankomst til byen til Else og Heinz Weber, som vi havde lært at kende under vort ophold i Schweiz, og for ikke at spilde tiden arrangerede vi straks en tur med en flodbåd på Rhinen. Så vi kunne sidde og snakke med hinanden over en øl. Heinz, som nu er død, anså alle mennesker uanset alder og køn for at være fornuftsvæsener, så han førte lange samtaler med Freja, mens han øste ud af sin store viden om Basel.

     Efter sejlturen tog vi selv ud på Jean Tinquely’s museum, som rummer en stor samling af hans bevægelige kunst. Det må være en rablende gal fantasi, der har fostret alle disse mobiler, hvoraf en del er drevet af vand. Det gælder for eksempel Tinquely-brønden i nærheden af Barfüsserplatz. Den er rigtig underholdende!

1. Freja ved Tinquely-brønden - 2.-3. Tinquely-Museet - 3.-5. Rådhuset i Basel - 6.-7. Sejltur på Rihnen sammen Else og Heinz Weber -   8. Botanisk Have.  

Fra Basel fortsatte vi vores europæiske tour de force med et TGV-tog til Paris, hvor vi efter vores sædvane indlogerede os på et hotel i Marais-kvarteret.

     Vores første sightseeing gik til Notre Dame-katedralen, hvis tagkonstruktion udbrændte om aftenen den 15.april 2019. Jeg havde i en direkte reportage set branden på TV og var noget forfærdet over denne katastrofe. Efter Notre Dame, som vi af gode grunde ikke kunne komme ind i, gik turen til Louvre, Eiffel-tårnet og Montmartre, som vel er de steder, man skal se i Paris.

     Men så var der en helt særlig attraktion, som vi fik mulighed for at se. Det var en gæsteudstilling af væsentlige dele af Tutankamon-samlingen fra det ægyptiske museum i Kairo, hvor Inger Merete og jeg har været for mange år siden. Det var en stor oplevelse. Men det var også en stor oplevelse at gense betydelige dele af samlingen på en udstilling i La Villette i Paris. Freja syntes også, at det var spændende. Og på en vis måde var vi historisk set på lige fod igen, hvad vi ikke var ved Berlinmuren, hvor aldersforskellen mellem hende og os blokerede noget, fordi det vi stod og så på, var den nærmeste historiske fortid. Hvad angår Tuankamon var det anderledes, fordi han hører til i en fjern fortid. Om man er 75 eller 14, betyder ikke så meget, når den historie, man forholder sig til, ligger 3.000 år tilbage i tiden.

1. Togrejsen fra Basel til Paris - 2. Vores Hotel Beaumarchais - 3.-4. Notre Dame med udbrændt tag - 5.-6. Louvre - 7. Aftensmad. 

1. Place du Tertre på Montmartre - 2. Eiffeltårnet - 3.-4. Tutankamon-udstillingen i la Villette - 5. Metroen - 6.-7. Den ukendte soldats grav.

Vores sidste destination på rundrejsen var Hamburg, som vi blot passerede på udturen. Vi skulle se den udstilling, som hedder ”Wunderland”, og som er en udstilling af miniature-landskaber med en masse elektriske tog. Den fylder flere store lokaler i et gammelt pakhus nede ved havnen. For mig, som aldrig selv som dreng har haft et elektrisk tog, var det en stor oplevelse, som jeg hidtil kun havde haft del i på YOUTUBE.

1. Man bliver træt af at rejse i tog - 2.-6. Men så kom vi til Wunderland miniature-landskab - 7. Og husk at alle veje fører til Rom.

Her kommer det hele igen - men med musik:

Magne, juli 2022

Fredag den 1. juli fløj vi med Magne fra København til Reykjavik, hvorfra vi næste dag (lørdag) straks efter morgenmad startede på vores rundtur og kom til Thingvallasletten, hvor folk på Island i vikingetiden (sagatiden) drog til Altinget, som var datidens parlament, hvor man fastlagde lovgivningen og afgjorde stridigheder. Det var også her Islands uafhængighed blev udråbt i 1944. Selve sletten udgør brudlinjen mellem den euroasiatiske og den amerikanske tektoniske plade.

     Derefter kørte vi til det geotermiske område, hvor det varme vand bogstaveligt talt sprøjter op af jorden. Her er den navnkundige Geysir, som nu ikke er aktiv mere, selv om den damper godt. Men ved siden af den er Strokkur, som trofast går i udbrud med en 25-30 meter høj vandsøjle cirka hvert ottende minut, og i øvrigt er man ikke i tvivl om, at det varme vand ligger og lurer lige under jordoverfladen, fordi det bobler og syder fra en masse småhuller langs vejen, hvor man går.

     Til sidst besøgte vi det 32 meter høje vandfald Gullfoss, hvor der var høj sol, så der dannede sig fine regnbuer i vandstøvet fra vandfaldet.

1. Udsigt over thingvallasletten - 2.Magne foran en kontinentalplade - 3. Geysir - 4. Strokkur i aktion - 5. Magne med en islandsk hest

6.-7. Gullfoss - 8. Magne med elven i baggrunden.

Efter en overnatning i byen Hella, kørte vi søndag langs sydkysten, hvor vi ude i havet kunne se til Vestmannaøerne, og inde på land kunne vi se keglevulkanen Hekla samt Eyjafjallajökulls iskappe, hvor der i 2010 var et vulkanudbrud, hvis askesky lammede flytrafikken i det meste af Europa. Undervejs standsede vi op ved det 60 meter høje vandfald Skogafoss, hvor man kan gå på en sti bag ved vandfaldet, hvilket Magne gjorde – og blev gennemblødt, fordi det blæste.

Senere kørte vi gennem Eldhraun, som er et 580 kvm stort lavafelt, og nåede frem til den lille by med det velklingende navn Kirkjubæjarklaustur, hvilket antyder, at der engang på dette sted har ligget et kloster. Her overnattede vi.

1. Udsigt ind mod Hekla og Eyjafjallajökull - 2. Magne i vildmarksbad - 3.-4. Skogafoss - 5. Vulkanudbruddet i 2010 - 6. Samme billede i 2022 - 7. Søpapegøje - 8. Den sorte strand ved Vik.

Mandag fortsatte vi langs kysten mod nordøst - til venstre med udsigt til den enorme iskappe Vatnajökull, som når næsten ud til havet. Men forinden danner den en smeltevandslagune, som isbræerne forsyner med pænt store isbjerge. I et par amfibiefartøjer, som tidligere har gjort tjeneste under vietnamkrigen, kan man sejle rundt mellem isbjergene, forudsat at vejret er til det, hvilket ikke var tilfældet, da vi var der. Det blæste for meget. Men der var høj sol, og stedet var bestemt et besøg værd. Udløbet til havet kaldes "diamantkysten", fordi bredden er pyntet med glasklare isblokke. Og således forfriskede af vind, sol og is nåede vi frem til vores hotel i Breidalsvik.

1. Lavamarker ved Kirkjubæjarklaustur - 2. Vores dygtige Gislev-guide Anne Dreyer - 3.-6. Smeltevandslagunen Jökulsárlón -

7.-8. Diamantkysten.

Der findes store og små seværdigheder, og sommetider er de små de sjoveste. Det gælder for eksempel Petras stensamling i Stödvarfjordur, som vi besøgte om tirsdagen. Petra Sveinsdòttir begyndte at samle på sten i 1940'erne, da hun var ni år gammel, og nu fylder samlingen et helt hus og en hel have, som er gjort til et museum, som er rigtig interessant og underholdende.

     Fra Petras Have gik turen til Dittifoss-vandfaldet, som i henseende til skønhed ikke kan konkurrere med Gullfoss, men til gengæld er det med sine 100 meter i bredden og 45 meter i højden mere voldsomt. Dittifoss afvander Vatnajökull med 212 tons smeltevand pr. sekund.

     På vej til Akureyri gjorde vi holdt ved Námafjall – også kaldet "Helvedes køkken", som er et termisk område, hvor jordoverfladen bobler og syder, og så lugter det fælt af svovl. Hvis vi ville færdes i området, måtte vi tage blå plastiksutter på skoene af hensyn til bussen. Derfra kørte vi nogle få kilometer videre til Myvatn, som også er et ejendommeligt landskab, formet af tidligere vulkansk aktivitet. Området har et rigt fugleliv, også så er der mulighed for at varmt bad i Myvatn Naturbad, som ligger pænt højt med en dejlig udsigt ud over landskabet.

1.-3. Fra Petras stemsamling, hvor Magne finder et stykke obsidian - 4. Dittifoss-vandfaldet - 5.-6. "Helvedes køkken" - 7.-8. Myvatn Naturbad.

Vi overnattede på Hotel Akurayri, og næste dag - onsdag – var der mulighed for at komme på hvalsafari ude på fjorden. Ombord på kutteren fik vi en lun heldragt på, så vi ikke skulle stå og fryse ude på dækket. Vi så også nogle pukkelhvaler, men desværre på rigelig stor afstand, og deres ellers så flotte vink med halen ved neddykning så vi ikke meget til. Til gengæld var der en hel del delfiner, som var mere selskabelige. Men det var en flot sejltur på fjorden.

     Da vi var kommet i land, fik vi en god frokost på en fiskefabrik, og der var også tid til et besøg på et mikrobryggeri, som lavede en udmærket øl.

1. Hvalsafari på fjorden ved Akureyri - 3.-5. Med lidt god vilje kan man faktisk se ryggen af en hval - 6. Men det var en flot sejltur -

7.-8. Besøg på fiskerestaurant og mikrobryggeri.

Vi havde to overnatninger i Akurayri, hvorefter vi torsdag fortsatte til Glaumbær Folkemuseum, som består af nogle mindre, sammenbyggede tørvehuse. Det er typiske islandske huse, som man byggede dem helt op til omkring år 1900 på grund af manglen på bygningstømmer. De sidste beboere flyttede fra gården i 1947, hvorefter stedet, som havde været præstegård, blev til museum.

1.-2. Kirken i Glaumbær - 3. Statue af Leif den Lykkelige (Søn af Erik den Røde) og hans mor. - 4.-7. Interiør fra folkemuseet -                 8. Folkemuseet set udefra.

Vi overnattede i Borgarnæs, hvorfra vi om fredagen kørte til Reykjavik, hvor vi besøgte den imponerende Hallgrimskirke, som vist nok mere bliver brugt til koncerter end til gudstjenester. Vi var også en tur inde i den gamle bydel, inden vi ved middagstid kørte til Keflavik Lufthavn. Vi ankom til Kastrup Lufthavn kl. 20.15 og fik ret hurtigt et tog til Odense.

     Om søndag og især mandag blev vi dårlige. Det viste sig at være en coronainfektion, som vi sikkert havde pådraget os i flyet. Magne slap for den, men han havde vist nok haft den forholdsvis kort tid inden afrejsen.

1.-3. Hallgrimskirken i Reykjavik - 4. En hovedgade i byen med Hallgrimskirken i baggrunden. - 5. Altinget - 6. Det er tungt at være kommunalt ansat kontormand - 7. Reliefkort over Island på rådhuset - 8. Corona efter hjemkomsten.