Schweiz 2012 - 2016

Hør Kresten fortælle om Den danske Kirke i Schweiz i radioprogrammet "Mennesker og tro"

fra 13.7.2016 - Klik her!

Fire år i Schweiz

DE SENESTE FIRE ÅR AF VORES LIV HAR VI BOET I GENÈVE SOM PRÆSTEPAR I DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ. PRÆSTEBOLIGEN I GENÈVE HAR VÆRET CENTRUM FOR KIRKELIG OG FOLKELIG MØDEVIRKSOMHED.  DESUDEN HAR VI BETJENT BYERNE BERN, BASEL, ZÜRICH OG LAUSANNE MED GUDSTJENESTER OG KONFIRMANDUNDERVISNING.

Den danske Kirke i Schweiz

Schweiz

Inger Merete og jeg har nu boet i Schweiz i godt og vel tre år. Vi har i den tid vænnet os til landet, selv om der endnu er en hel del, som vi endnu ikke forstår.

    På mange måder kan man sammenligne Danmark og Schweiz. De to lande er næsten lige store, og de er begge præget af en høj grad af velfærd. Befolknings-tætheden er noget større i Schweiz med 8,3 mio. indbyggere (hvoraf ¼ er ikke-schweizere), end i Danmark med 5,6 mio. indb.


     Men den måde, man finansierer velfærden på er vidt forskellige. I Danmark har vi en meget stor skattefinansiering af samfundets velfærdsinstitutioner. I Schweiz bliver de samme funktioner i stor udtrækning finansieret gennem bruger-betaling. Til gengæld er skattetrykket lavt i Schweiz. En schweizer med dansk baggrund vil sikkert sige, at der på bundlinjen står det samme, når måneden er gået, uanset om man bor i Danmark eller Schweiz. I Danmark har man betalt pengene i skat, i Schweiz har man givet dem ud til brugerbetaling.

     I Schweiz er lønningerne højere. Til gengæld har man en arbejdsuge på 42 timer. I Schweiz er bilerne flottere, men skatter og afgifter på dem er også betydeligt lavere end i Danmark. I Schweiz er restauranterne godt besatte, selv om priserne er højere end i Danmark. Alt i alt må Schweiz være et mere velhavende land end Danmark. Der er jo også penge at arbejde med. Man siger, at en fjerdedel af hele verdens formuer er placeret i Schweiziske banker.

De politiske systemer

Både Danmark og Schweiz er demokratier. Men der er mere folkestyre i Schweiz, hvor alle mulige politiske spørgsmål bliver sendt ud til folkeafstemning med det resultat, at de politiske beslutninger gennemgående er konservativt præget ud fra devisen: Man ved, hvad man har!

     Danmark er i høj grad et centralt styret land. Det ligger næsten i vores gener, at det er et kongedømme. Landet er inddelt i 5 regioner, hvis eksistensberettigelse, der regelmæssigt er tvivl om. Desuden er der 98 kommuner, hvis selvstyre er begrænset, idet 80-90% af kommunernes udgifter er fastlagt af lovgivningen.

     Schweiz er et decentralt styret land. Faktisk er det en konføderation af oprindelig selvstyrende stater kaldet "kanton-er" (delstater). Dem er der 26 af. Hver kanton er inddelt i kommuner. I hele Schweiz er der 2.773 kommuner. Indenrigspolitisk ligger den politiske indflydelse i kantonerne, som forvalter langt den største del af landets budget.

     Man kan diskutere, om den schweiziske befolkning er et folk i den forstand, vi bruger ordet "folk" i Danmark. Landet er ganske vist en nation, som i en vis udstrækning har en sammenhængende historie. Men nationen består tilsyneladende af flere "folk", som hver har deres eget sprog. I nord og øst tales der tysk i et utal af schweiziske dialekter. I vest og syd taler man fransk. Syd for alperne taler man italiensk, og i højlandet Graubünden mod øst tales der flere steder rætroromansk, som er en slags latin. Disse fire sprog er officielle sprog. Men der tales også flere andre sprog. Det betyder, at det sprogligt set egentlig er let at færdes i Schweiz, for alle er indstillet på, at man skal forstå hinanden på tværs af sproggrænser.

     Religiøst set er Schweiz et protestantisk land. Det er præget af Zwinglis og Calvins reformationer, som har sat deres spæg på kulturen. Men nu om dage er den protestantiske kirke skrumpet ind til godt 20% af befolkningen, mens den katolske kirke på grund af indvandringen er kommet til kræfter og nu udgør omkring 40% af befolkningen. De resterende 40% er ikke-religiøse eller er medlemmer af mindretalskirker som for eksempel de lutherske eller anglikanske kirker.

     Sekulariseringen er tilsyneladende vidt fremskredet. Det er hverken de religiøse anskuelser eller de politiske ideologier, der spiller nogen rolle. Det er snarere økonomien, der ideologisk og religiøst styrer landet.       


Konfirmatiionen i Martin Luther Kirche, Zürich 2016

Konfirmation i Kornfeldkirche, Riehen 2016

Konfirmation i Chapelle St. Léger i Genève 2016.

Det var årets eneste konfirmand i Genève.

Pinsedag fejrede vi højtiden og konfirmationen med en frokost i Bastionsparken.

Der har været holdt danske gudstjenester i Genève siden 1947. De blev varetaget af danske teologer, som havde deres hovedbeskæftelse ved Det økumeniske Center i Genève. I 1997 flyttede daværende sømandspræst i London, Poul Erik Fabricius og hans kone Dorthe, til Genève for som pensionister at fungere som præstepar i den danske menighed. Nogle år senere skiftede kirken navn fra Den danske Kirke i Genève til Den danske i Kirke i Schweiz ud fra den betragtning, at præsten alligevel betjente den danske befolkningsdel i de største byer i i Schweiz.

     Visionen er kun delvist virkeliggjort. Det bliver holdt regelmæssige gudstjenester i Zürich, Basel, Bern og Châtel-St-Denis (Lausanne-Montreux-området) i alt 14 årlige gudstjenester, hvortil kommer 12 årlige guds-tjenester i Genève. Men kirken styres stadig af menighedsrådet i Genève. I de øvrige byer er der kontaktpersoner og kirkekomiteer, som hjælper præsten med at reservere kirker og konfirmandlokaler.

     Den danske Kirke i Schweiz ejer ingenting, men må leje og låne sig frem med hensyn til kirker og mødelokaler. I Genève råder kirken over en lejet lejlighed på ca. 180 kvm. - i daglig omtale kaldet "præstegården". Den er bolig for præsteparret, som også står for forskellige former for mødevirk-somhed i præstegården. Her er der også konfirmandundervisning for børn i Genève (3-7 børn). I Zürich foregår konfirmandundervisningen i Martin Luther Kirche (12-18 børn). Begge steder omfatter undervisningen 7 x 3 timer på lørdage.

     De fleste menighedsrådsmøder og udvalgsmøder bliver holdt i "præstegården". En gang om måneden er der morgenkaffe med sang af højskolesangbogen. Desuden er der en dansk børneblub, som lejligheds-vis har været på besøg i "præstegården". Endelig er "præstegården" præstens arbejdsplads, hvor der laves kirkeblad og skrives prædikener og forberedes foredrag.

                                                         

Genève

Byen må være verdens mindste verdensby. Med sine cirka 500.000 indbyggere er Kanton Genève godt og vel dobbelt så stor som Odense Kommune. Når man ser byen fra oven - for eksempel fra toppen af Salève-bjerget, som ligger syd for byen - ser den ret overskuelig ud. Selve byen ligger i en dal med Jurabjergene mod nordvest. Klimaet er forholdsvist mildt, men der er sne på bjergene i det meste af vinterhalvåret.

     Trods sin begrænsede størrelse er Genève ikke desto mindre en verdensby. Den huser adskillige store organisationer som FN med 20.000 ansatte, partikelforskningscenteret CERN med 5.000 ansatte samt Røde Kors, WHO, UNHCR, ILO plus flere andre verdensomspændende organisationer. Hvert år huser byen verdens største biludstilling, og i øvrigt er det en by med et livligt kunst- og musikliv.

     Det er også en by med historisk bevidsthed. Det er reformatoren Jean Calvins by, hvilket man eftertrykkeligt bliver mindet om på reformationsmuren i universitetsparken. Forfatteren og filosoffen Jean-Jacques Rousseau (død 1778) stammer også fra Genève. Hvert år fejrer byen i december sejren over savojarderne i 1602 med den flere dage lange ekaladefest . Festen kulminerer en lørdag aften med et kilometer langt optog af folk og dyr iklædt kostumer fra begyndelsen af 1600-tallet. Det er en fest, som er værd at være med til.