Vikingetur med Magne
Den 1. og 2. august 2018 var vi på tur med vort barnebarn Magne, som er ti år gammel. Fra Odense kørte vi til Ribe for at se Vikingecentret med den nybyggede kopi af Ansgars kirke. Det var en stor oplevelse at se kirken og den omliggende vikingelandsby, som besynderligt nok var befolket af tysktalende mennesker i vikingetøj.
Efter en frokost i Vikingecentret tog vi til Ribe Domkirke, hvor vi dog undlod at tage de 248 trin op tårnet. Vi skulle jo også videre til Danevirke, hvor vi beså Valdemarsmuren og den rekonstruerede skanse 14 fra 1864. Derfra kørte vi til vores hyggelige overnatnings-sted i Sollwitt, hvor der imidlertid ikke var noget sted at spise, så vi spiste på en italiensk restaurant ved havnen i Husum.
Næste dag kørte vi til Vikingemuseet i Hedeby, og derfra spadserede vi til de rekon-struerede vikingehuse inden for byvolden.
Hjemturen gik over Nordby på Als, hvor vi besøgte oplevelsescentret ”Universe”, som vi havde for lidt tid til. Men vi fik da prøvet at køre på segway, Magne tog også en tur i ”Sky Trial”, og vi nåede også et racerløb med virtual reality briller på.
Vi tog færgen fra Fyenshav til Bøjden. Undervejs fik færgen besøg af en helikopter, som satte et par mand ombord for senere at hente dem igen.
Aftensmaden indtog vi på Sprogøvej 49 i Odense.