Konfirmation på Bornholm
Pinsedag den 20. maj 2018 havde jeg konfirmation i Svaneke Kirke på Bornholm. Min konfirmand var Frederikke Elleby, som jeg havde forberedt i Schweiz, hvor familien bor i nærheden af Fribourg. Men de har familiemæssig tilknytning til landsbyen Listed lidt uden for Svaneke, hvor de for nogle år siden købte en gård, som de bor i om somme-ren. Frederikkes konfirmation blev derfor udskudt til pinsen i år, så man kunne holde familiefesten på gården i Listed. Det blev en dejlig dag både i kirken og i hjemmet.
Anden pinsedag var jeg inviteret til at holde prædikenen ved en fællesgudstjeneste for hele Bornholm. Den fandt sted i forsamlingsbygningen "Kyllingemoderen" i Almindingen. Der var ca. 450 mennesker, som deltog i gudstjenesten, som var meget festlig med forskellige korindslag. Og naturligvis sang vi en række dejlige pinsesalmer. Efter gudstjenesten var der mange, som i det gode vejr benyttede lejligheden til at spise deres medbragte frokost i skoven omkring Kyllingemoderen.
Efter gudstjenesten i "Kyllingemoderen" fik Inger Merete og jeg tid til en lille udflugt til Hammershus.