Ferietur til Sri Lanka i februar 2018
I februar var vi på ferie i Sri Lanka. Vi – dvs. vores søn Niels, hans kone Lenette og vores barnebarn Mads – havde købt en rundrejse med egen/lejet bil med chauffør. Han hed Shamil og fungerede også som guide. Han var dygtig til både det ene og det andet og dertil et hjælpsomt og humoristisk menneske.
Sri Lanka er et spændende og meget smukt land med en meget sammensat befolkning. 70% er buddhister, 12% er hinduer, 10% er muslimer og 7% er kristne. Etnisk set består befolkningen af singalesere (75%), tamiler (15%), og maurere (9%).
Det sammensatte afspejler sig i landets historie. Vi besøgte to store ruinbyer, nemlig først Anuradhapura, som i mere end tusind år var en religiøs og politisk metropol, indtil byen i år 993 blev ødelagt under en invasion fra Indien. En af byens helligdomme rummer et træ, hvis begyndelse var en stikling fra det hellige "bo-træ", som prins Siddharta Gautama mediterede under, indtil han fik oplysningen om begæret som ophav til al ulykke i verden. Denne oplysning gjorde ham til Buddha.
Den anden historiske storby er Polonnaruwa, som tog over efter ødelæggelsen af Anuradhapura. Polonnaruwa rummer resterne af et stort citadel, som et tempelområde med et tempel, som har rummet Buddhas tand, inden den blev flyttet til Kandy, som er den tredje historiske storby efter Polonnaruwas fald i 1200-tallet.
Nedenfor ses billeder som følger rækkefølgen ovenfor (klik på et billede for at forstørre!)
Sri Lanka er ikke noget stort land. I areal er det cirka 50% større end Danmark. Ikke desto mindre rummer det en befolkning på 20,8 millioner samt en bestand på 15.000 vilde elefanter. Det er ikke noget særsyn at møde en elefant på alfarvej, selv om man søger at holde dem inden for rammerne af nogle nationalparker. På vores hotel i Sigiriya var der en henstilling om ikke at bevæge sig uden for hotellets område efter kl. 19 på grund af faren for at møde omstrejfende elefanter.
Sigiriya er berømt for en karakteristisk klippeformation, som rager et par hundrede meter op i landskabet. Klippen kan bestiges, og på toppen er der resterne af et fort. Undervejs op kan man i nogle klippehuler se farvestrålende freskomalerier af nogle frodige kvinder.
Sigiria er et godt udgangspunkt for udflugter til et par af landets nationalparker. Vi kørte til Kaudulla-parken, hvor vi på en stor eng ved at sø mødte to store elefantflokke med tilsammen 250-300 elefanter, der gik og græssede uden at tage særlig notits af alle de safari-jeeps, der kørte omkring drem.
Cirka 15 km. vest for Sigiriya ligger landsbyen Dambulla, hvorfra man kan vandre op til et hulekloster med farvestrålende Buddha-figurer.
Vores tur fortsatte til Kandy, som tidligere var landets hovedstad. Foruden templet med Buddhas hjørnetand besøgte vi et elefant-børnehjem, hvor Niels og Mads fik lejlighed til at vaske et par elefanter bag ørene.
Fra Kandy tog vi toget op gennem højlandet til en lokalitet, der hedder "Little England", hvor de engelske koloniherrer holdt ferie på grund af det lidt køligere klima. Vi kørte gennem grønne bjerge og frodige teplantager, hvor man var i gang med at plukke teblade. I nærheden af Byen Ella passerede toget en meget flot bro med ni store brobuer.
Vi nåede ned til havet mod syd, hvor vi i seks timer kørte rundt i nationalparken Yale, hvis kyststrækninger blev hårdt ramt af tsunamien i julen 2004. Nogle metalplader viste bølgehøjden.
Klik på billederne for at forstørre!
Som nævnt er Sri Lankas befolkning sammensat både kulturelt og religiøst. Landet har i årene 1983-2009 været igennem en meget blodig borgerkrig mellem tamilerne i nord og singaleserne i syd. Ikke desto mindre omtalte man tilsyneladende fuldkommen selvfølgeligt landet som "vores land", og man var glade for at vise landet frem.
Under vores ophold i Sigiriya var vi på en såkaldt "landsby-safari", som foregik med tuk-tuk og båd med et frokostophold i et landsbyhjem. Arrangementet var selvfølgelig til ære for turisterne, men det var blottet for enhver form for turistmæssig professionalisme, hvilket gjorde det til en ganske charmerende safari
Til slut boede vi fire dage i badebyen Hikkaduwa, hvor vi besøgte en lille familie, som er gode venner med nogle af vores gode venner i Odense. Det var et fattigt hjem. Konen var enke, men vi blev modtaget med blomster og gaver samt the og kage. Familien klarer sig ved hjælp af en tuk-tuk, som er delvist finansieret af vennerne fra Odense.
På en udflugt til nogle landsbyer lidt nord for Hikkaduwa besøgte vi en skildpaddefarm, et museum for tsunamien i 2004 samt en månestensmine. Især museet gjorde indtryk. Tsunamien havde her slået hårdt til og blandt andet ramt et tog, hvori ca. 1.500 mennesker omkom. I hele Sri Lanka døde ca. 40.000.
Vores ferie sluttede i solnedgangen sammen med vore venner fra Odense, som lige var ankommet til Hikkaduwa.
Klik på billederne for at forstørre!