Kronik: Moralen svinger i takt med de økonomiske forhold

Moralen svinger i takt med de økonomiske forhold

Af Kresten Drejergaard, Odense


Jeg tog min uddannelse i de år, hvor der var fuldt blus på ungdoms- og studenter-oprøret. I studenterhusets forhal blev der opsat et kæmpestort banner, som forkyndte: "Fri os fra den repressive tolerance". Jeg blev frygtelig skræmt, for jeg vidste ikke, hvad det var. Mange års ægteskab har senere gjort mig klogere. Nu er jeg sådan set glad for den repressive tolerance.

     Siden har vi haft den politiske korrekthed, den strukturelle racisme, og nu senest den latente sexisme. Man kan ligefrem få dårlig samvittighed alene ved at tænke på disse begreber, som allesammen har noget med moral at gøre.

     En af de ting, jeg har taget med mig fra ungdomsoprøret, er Karl Marx's skelnen mellem "basis" og overbygning", hvilket ikke gør mig til marxist. Men Marx's skelnen bidrager til at belyse, hvad der er på færde i et hvilket som helst samfund, hvor der sker ændringer. Den kasse, som kaldes "basis" rummer de grundlæggende materielle forhold i samfundet, det vil sige de praktiske livsvilkår, økonomi og arbejdsforhold. I "overbygningen" finder vi de politiske ideer, religion, moral og lovgivning, som afspejler og legitimerer det, der foregår i basis. Der er tale om en vekselvirkning, således at de praktiske livsforhold, som præger basis, afspejles i de ideologier og tankegange, som findes i overbygningen, samtidig med at ideologier og tankegange i overbygningen er med til at forme de materielle livsvilkår, som findes i basis.

ne, så arbejderne kunne få ejerskab til produktionsmidler og dermed også få ejerskab til produkterne af deres eget arbejde.

     Vi lever stadig i efterdønningerne af dette sammenstød mellem liberalisme og socialisme.

     Et samfund har den moral, som samfundet økonomisk set har råd til. I 1960'erne og 1970'erne buldrede økonomien derudaf, hvilket satte sig spor i moralen ikke blot på det seksuelle område, men også på andre områder. Skattesnyd blev en folkesport. Der blev løbet storm mod de institutioner, som henter deres legitimitet i overbygningen. Det papirløse ægteskab holdt sit indtog. Faktisk blev det betragtet som mere moralsk at leve papirløst, end at have en attest på forholdet som et skriftligt udtryk for, at man "ejede" hinanden.

     Denne tendens varede, så længe samfundet havde råd til det. Det ændrede sig markant efter 2008, hvor finanskrisen satte ind. Samtidig satte også en nypuritanisme ind på moralens område. Journalister, som i 1970'erne hængte moralens vogtere ud for smålighed og snæversyn, begyndte nu at gå på jagt efter frås og offentligt overforbrug. Skilsmissetallene stagnerede og ser endda på det seneste ud til at være faldet, samtidig med at miljøkrisen og klimakrisen samt nu også en verdensomspændende sundhedskrise har meldt sig på banen. Alle betingelser for en kollektiv opstramning af moralen er til stede.

     Der er sådan set ikke nogen, der beslutter det. Det er bare noget, der sker, når der kommer ubalance i forholdet mellem basis og overbygning, det vil sige i forholdet mellem de basale praktiske livsvilkår og de moralske ideologidannelser, som finder sted i den mentale overbygning.

     Den amerikanske "me too-bevægelse" og vores egen danske debat om sexisme ville have været utænkelig i 60'ernes og 70'ernes i øvrigt meget sexistiske tidsalder, hvor der var tilgivelse for snart sagt alting. Derimod har debatten gode vilkår i den nuværende nypuritanske tidsalder, hvor der ikke er tilgivelse for noget som helst. Dermed har jeg ikke sagt, at debatten ikke er berettiget – selvfølgelig er den det, for selvfølgelig skal enhver af os opføre os ordentligt uden at krænke andre. Der er ingen, der skal krænkes hverken seksuelt, kulturelt eller religiøst. Men det er heller ikke noget kulturelt sundhedstræk, når man gør en dyd ud af at være krænket.


(Avisen "Danmark" søndag den 4. oktober 2020)       

Illustration: Gert Ejton

     1700- og 1800-tallets politiske og religiøse bevægelser betød en myndig-gørelse af den bedrestillede del af befolk-ningen, hvilket skabte økonomisk vækst og grobund for liberalistiske ideologier, som legitimerer væksten. Men der var også tabere, som ikke fik del i den økono-miske vækst, og de blev samlet op af alternative politiske ideer af socialistisk art med krav om basale forandringer med hensyn til ændringer i ejendomsforholde-